Bellahøjhusbyggeri

b y g g e i n d u s t r i e n

25. maj 1954

Bellahøjbyggeriets konstruktioner

Civilingeniør Erik Hartoft-Nielsen.

DK 728.28 693.5

Intet efterkrigstidsbyggeri har vel været gjort til genstand for så me­ gen omtale og kritik — såvel fra sagkyndige som fra lægfolks side — som punkthusbyggeriet på Beila- høj. Der skal i det’ følgende berettes lidt om husenes konstruktive opbyg­ ning og de anvendte byggemetoder, utvivlsomt de områder inden for hvilke, bortset fra selve punkthus­ formen, Bellahøjbyggeriet adskiller sig mest fra tidligere opførte bolig­ bebyggelser. For at kunne foretage en retfær­ dig bedømmelse af byggeriet i dets endelige skikkelse, som vi kender det i dag, vil det imidlertid være nødvendigt dels at gøre sig de vig­ tigste af forudsætningerne for det store projekt klar og dels at stifte bekendtskab med nogle af de man­ ge overvejelser, der har ligget til grund for den sluttelige udform­ ning af de mange stadier, projekte­ ringsprocessen har måttet gennem­ gå- Forudsætninger Planerne om en bebyggelse på Bellahøjarealet tog konkret form først med afholdelsen af en arkitekt­ konkurrence i 1944 og dernæst med overdragelsen af byggeopgaven i 1947 til fire af vore førende bolig­ selskaber. Når man i det hele taget gav sig i kast med denne efter danske for­ hold meget store, samlede byggeop­ gave, var det dels foranlediget af en optimistisk tro på et efterkrigstids­ byggeri af høj kvalitet og dels som

et led i bestræbelserne på at skabe arbejdsområder for ufaglærte, hvis beskæftigelse umiddelbart efter kri­ gen var et stort problem. Bebyggelsesplanen og herunder husenes art, den specielle højhus­ type — punkthuset — var givet i form af det vindende konkurrence­ projekt, hvori var taget vidtgående æstetiske hensyn, foranlediget af den dominerende placering i bybil­ ledet, byggeriet ville få. Det vil i virkeligheden sige, at en række be­ stemmende faktorer lå fast, og det er klart, at der til grund for kon­ kurrenceprojektet ikke har kunnet ligge tilbundsgående undersøgelser over sammenhæng mellem lejlig­ hedstyper, planløsninger, økonomisk højde o.s.v., for slet ikke at tale om konstruktionsprincipper og bygge­ metoder. Bortset fra visse kvalitetsmæssige krav kan man derfor godt tillade sig at sige, at forudsætningerne ikke stemmer overens med de kriterier, man i dag ville lægge til grund for et rationelt byggeri. V i må ikke glemme, at arbejdet begyndte for 10 år siden, og at man dengang så helt anderledes på tingene end i dag. — En stor byggekran, f. eks., på en dansk byggeplads turde man slet ikke forudsætte. Foreløbige projekter Som et naturligt led i overvejel­ serne vedrørende valg af konstruk­ tionsform lod de respektive bygher­ rers rådgivende teknikere — der i det hele indgik et intimt samarbejde om de fælles problemer — udfær-

dige en række foreløbige projekter over de mulige konstruktionsprin­ cipper. Som grundlag for undersø­ gelserne valgtes et 1 O-etagers punkt­ hus, udarbejdet på basis af det præ­ mierede projekt. De gennemarbejdede alternativer var i konstruktionsprincip følgende: A jernbetonskelet, B jernbetonskelet, gavlene dog udformet som massive, bæ­ rende jernbetonvægge, C l bærende tværvægge og gav­ le af jernbeton, CII bærende tværvægge og gav­ le af uarmeret beton, D bærende ydervægge af jern­ beton, kombineret med en række indvendige jernbeton­ søjler, A l udfyldning og isolation af fa­ cader og gavle regnedes for forsla­ gene A— D foretaget med gasbeton, medens der for forslag E ’s vedkom­ mende forudsattes opmuret en iso­ lationsmur uden forbandt med tegl­ stensmuren af V2 stens klinkerbe­ ton. Etageadskillelserne udførtes i alle tilfælde som massive jernbeton­ plader. En række murermestre og entre­ prenørfirmaer påtog sig at udregne priserne på de forskellige systemer, og efter bearbejdning af det Ind­ komne prismateriale kom man til et resultat, som kan angives på føl­ gende måde rent procentvis, idet den billigste mulighed er udtrykt ved 10 0 % : E bærende tværvægge af mur­ værk, facader og gavle af murværk.

179