Bellahøjhusbyggeri

BYGGEINDUSTRIEN

25. maj 1954

stiani & Nielsen ved opførelsen af 6 blokke for Arbejdernes koopera­ tive Byggeforening og konsortiet E. Kornerup — C. T. Winkel A/S ved 3 blokke for Foreningen Socialt Bo­ ligbyggeri. Som bekendt er fremgangsmåden den, at en lav støbeform ved hjælp af donkrafte langsomt hæves op over den allerede udstøbte beton, idet formen stadig glider mod den netop fremstillede betonvæg. Glideformen er 120 cm høj og udført med et smig på ca. 1 cm, så­ ledes at formen under bevægelsen opad slipper betonen. De hydrauli­ ske løftere, donkraftene, betjenes fra en centralt anbragt olietryk­ pumpe. Når der ledes olie til en løfter, klemmer den indre del sig fast om den såkaldte klatrestang, medens den ydre, der med et åg bærer glideform og arbejdsplatform, løfter sig ca. 20 mm. Samtidigt spændes en fjeder, som, når trykket tages af olien, trækker den indre del op, idet den ydre nu har bidt sig fast på klatrestangen. Klatrestængerne er sammensat af ca. 3 m lange styk­ ker, der samles med gevind. Stæn­ gerne placeres i rør, der under støb­ ningen bevæges op med formen, hvorved opnås, at stængerne står frit i lodrette udsparinger i betonen, således at de kan genvindes til brug ved de følgende blokke. Dækkene støbes på traditionel vis, hurtigst muligt efter, at den fri højde under arbejdsplatformen tilla­ der det. Vederlag i ydervæggene etableres ved udsparinger og ind­ støbte stritter. I indervæggene ud­ spares der ud for dækket en række huller for den gennemgående arme­ ring. Den anden metode, klatreforskal- lingsmetoden, der er anvendt af Larsen & Nielsen til opførelsen af 4 blokke for Københavns alminde­ lige Boligselskab, og i øjeblikket benyttes ved udførelsen af nogle af blokkene for Arbejdernes Andels-

Boligforening, adskiller sig fra glidemetoden derved, at støbefor­ men, som består af forskallingsfla­ ger, ikke glider mod betonen. Fla­ gerne er opsat mellem et system af lodrette skinner, som kan hæves ved hjælp af de hydrauliske løftere. Under hævningen ruller skinnesy­ stemet på flagerne. Såsnart betonen er størknet, kan flagerne fjernes og flyttes op mellem skinnerne påny, hvorefter de danner form for den næste del af væggen. Medens der således ikke er stor forskel på den af de tre entreprenø­ rer anvendte byggemetode, har der til gengæld været store forskellig­ heder med hensyn til valg af mate­ riel til materialernes transport. Chri- stiani & Nielsen har betjent sig af en skinnekørende Wolf-kran, og Larsen & Nielsen har benyttet en stationær mastekran af typen Ar- delt. Konsortiet Kornerup-Winkel har derimod anvendt lettere grej, dels en særlig elevatorspand i for­ bindelse med en traktor på jorden og børe på arbejdsplatformen til transport af beton og dels et Via-

* --------- 74 ------------ =H Fig. 4. Principtegning af klatreforskal- lingsarrangement til ydervæg med pum ­ pe, klatrejern, åg, forskallingsflager, ruller o.s.v største problem har sikkert været vindstabiliteten, idet husenes store vægt ifølge normerne bevirker, at der skal regnes med ret store vind­ kræfter. I husenes længderetning, d.v.s. vinkelret på tværvæggene, er optagelsen sket gennem visse væg­ ge, som af samme grund har måttet udføres støbte, samt ved hjælp af de forhåndenværende støbte elevator­ skakte, lejlighedsskel o. lign. Udførelsesmåde Den overvejende del af husene er som tidligere nævnt udført med an­ vendelse af glide- eller klatrefor- skalling. Metoderne skal kort omta­ les her, først glideforskallingssyste- met, som er blevet anvendt af Chri-

Fig. 5. Nærbillede af pumpe- arrangement.

183