Bellahøjhusbyggeri

H Ø J T E L L E R H A L V H Ø J T B O L I G B Y G G E R I 5 ; f En sammenligning mellem håndværksudgifterne i 3 -, 5 - og 1 o-etagers traditionelle, murede beboelseshuse med en redegørelsefor de brugsmæssigeforskelle Spørgsmålet

ses, at prisrelationerne ville forskydes, hvis man f. eks. i det høje hus kunne samle fire eller flere lejligheder pr. repos om elevatoren, men herved måtte man helt opgive forsøget på at holde lejlighederne i de 3 hus­ typer nogenlunde „ligeværdige“ . For det andet bliver svaret ikke det samme, om det er 1 brutto-m3, 1 netto-m2 eller „ 1 lejlighed“ , man ønsker at sammenligne prisen på i de 3 hustyper. Det er meget muligt, at man i praksis i eet tilfælde vil have mest brug for at sammenligne den ene a f disse en­ heder, i det andet tilfælde en anden. For det tredie har det egentlig ingen mening at tale om „den samme lejlighed“ i henholdsvis 3-, 5- og 10- etagers huse. En lejlighed, eller en m2 etageareal, i et højhus er på væsentlige punkter uundgåeligt ander­ ledes end „den samme“ lejlighed eller m2 i et halvhøjt hus. Ikke blot ændres de øverste etagers brugsværdi ved udsigt, afstand til legeplads m. m., men i alle etager i højhuset påvirkes brugsværdien a f elevatorens tilstedeværelse, lejlighedsplanen ændres på grund a f luftsluserne o. s. v. De tal, som udtrykker resultaterne a f prisberegnin­ gerne, og som er gengivet i søjlediagrammerne, dækker derfor ikke en sammenligning a f priserne for identiske produkter. Endelig beskæftiger den her foretagne økonomiske sammenligning sig kun med byggeudgiften og ikke med driftsudgifterne eller den samlede boligudgift. Drifts­ udgifterne for det høje og det halvhøje hus vil være forskellige på flere punkter, såsom elevatorens strøm­ forbrug, vedligeholdelsen a f friarealerne, der synes at slides meget forskelligt, og muligvis varmeforbruget. Forskellene i driftsudgifter kan først opstilles tilstræk­ kelig sikkert efter nogle års drift a f en del højhuse. Hele spørgsmålet, om man skal vælge halvhøj eller høj bebyggelse, kan efter denne undersøgelse på ingen måde afgøres generelt udfra økonomiske beregninger. Ved ændringer a f etageantallet fra 3 eller 5 til 10 ændres som nævnt samtidig meget andet end bygge­ prisen: 1) med selve højden ændres brugsværdien, således at det høje og det lave hus næppe vil blive foretrukket a f de samme familietyper, 2) højden æn­ drer også nogle a f forudsætningerne for valg a f bygge­ måde og kan derigennem påvirke både planudform­ ningen og økonomien, 3) elevator og luftsluse ændrer lejlighedens adgangsforhold og planudformning, 4) ønsket om en højere udnyttelse a f den dyre elevator trækker i retning a f at ændre længehuset til en form for punkthus med flere og fortrinsvis mindre lejlig­ heder pr. repos, hvad der igen påvirker klientellet. Derimod kan redegørelsen for henholdsvis ligeværds­ principperne, den økonomiske sammenligning og de brugsmæssige forskelle, sammenholdt med de aktuelle forhold ved det enkelte projekt, give et bedre grundlag end hidtil for i hvert enkelt tilfælde at træffe valget mellem halvhøj og høj bebyggelse. Philip Arctander Statens Byggeforskningsinstitut 1

I 1947, k o rt fø r o p re tte lse n a f S tate n s B yggeforsknings­ in stitu t, rejstes o v e rfo r d e t fo rb e re d e n d e „ F em m an d s- u d v alg for B y g g efo rsk n in g “ sp ø rg sm ålet, om d e t v a r m u lig t a t frem sk affe e t g ru n d la g for en økonom isk sam m e n lig n in g a f 1 o -etag ers b o lig b y g g eri m ed f. eks. 5 -etagers b o lig b y g g e ri. I flere b y er, h v o r h ø jh u sb y g ­ geri v a r u n d e r overvejelse, ville m a n , p o p u læ rt sagt, gerne v id e, om d e t v a r b illig st a t bygge d e n sam m e lejlighed i høj eller h a lv h ø j bebyggelse. Undersøgelsen T il at undersøge dette spørgsmål nedsatte Femmands- udvalget1) et arbejdsudvalg2), og modtog efter an­ søgning tilskud, fra Københavns, Århus og Gladsaxe kommuner, således at arbejdet kunne påbegyndes. I begyndelsen a f 1949 var arbejdet såvidt gennemført, at projekter til sammenlignelige 5- og 1 o-etagers huse forelå, så der kun manglede selve prisberegningerne og den efterfølgende bearbejdning, men samtidig var udvalgets midler opbrugt. I 1953 overtog byggeforsk­ ningsinstituttet undersøgelsens færdiggørelse. T il den oprindelige sammenligning a f 5- og 1 o-etagers byg­ geri føjedes nu et 3-etagers byggeri, som repræsente­ rede det almindeligst forekommende boligbyggeri. Projekteringen er udført a f arkitekt m .a .a . Poul Kjær- gård med arkitekterne m .a .a . Emanuel Johansen og Åge Madsen som medarbejdere, samt a f civilingeniø­ rerne Joh s. Jørgensen og K a i Lund. Beregningerne er udført a f Byggeriets Beregningsinstitut. Rapportens afsnit er skrevet a f Byggeriets Beregningsinstitut og ar­ kitekt Åge Madsen og a f arkitekt Edv. Heiberg. Resumé a f resultatet Det oprindelige spørgsmål, om det er billigst at bygge højt eller halvhøjt, er ikke formuleret således, at der kan gives et eentydigt svar eller overhovedet et simpelt svar i form a f tal eller en enkelt sætning. For det første har det været nødvendigt at gøre en lang række forudsætninger for overhovedet at kunne gen­ nemføre sammenligningerne. Eksempelvis er både det 3-, 5- og 1 o-etagers hus projekteret med bærende murede vægge, og prissammenligningen gælder derfor ikke, hvis de byggende i et konkret tilfælde kan sand­ synliggøre, at specielt det 1 o-etagers - eller måske det 5-etagers-hus kan udføres billigere og lige så godt med et andet konstruktionssystem. Tilsvarende er alle 3 huse udformet som blokke eller „længer“ , og det kan 1) Medlemmerne af „Femmandsudvalget for byggeforskning“ var: Vilh. Lauritzen, arkitekt m .a .a . (formand), P. Kerrn-Jespersen, civilingeniør, entreprenør, Svend Møller, stadsbygmester, arkitekt m .a .a ., H. Peschardt-Han- sen, civilingeniør, Edouard Suenson, professor, civilingeniør, Mogens Voltelen, Mogens Voltelen, arkitekt m .a .a . (formand), Aage Christensen, forretningsfører, Erling Frederiksen, arkitekt m .a .a ., Johs. Jørgensen, civilingeniør, Poul Kjær- gaard, arkitekt m .a .a ., Kai Lund, civilingeniør, Johs. Schrøder, entreprenør, Philip Arctander, arkitekt m .a .a . (sekretær). Byggeforskningsinstituttet vil gerne her takke de tre kommuner, København, Århus og Gladsaxe, som med deres bidrag muliggjorde arbejdets iværksættelse, boligselskaberne Dominia og Socialt Boligbyggeri, som medvirkede ved et rundspørge, samt de to udvalgs medlemmer og medarbejderne ved projek­ tering, beregninger og redegørelse. arkitekt m .a .a ., Philip Arctander, arkitekt m .a .a . (sekretær). 2) Det såkaldte „5-1 o-etagers udvalg“ s medlemmer var:

Særtryk a f „Arkitekten “ , ugehæfte tir. 3 8 -fg , ig$4