Bellahøjhusbyggeri

■35 hut'■

Ttigruni

35 hul 10. etage 35 hul 9. etage

35 beton Kælder

3-- 5- og io-etager gavle, trappevægge og lejlighedsskel

3~> 5~ °S ¡o-etager ydermure og hovedskillerum B-muret i baslardmortel. HB-håndbrændte sten i bastardmortel Fig. i. Murdimensioner

3-, 5 og 10-etagers boligbyggeri

Sammenligning af beregnede byggepriser ved A f B y g g e rie ts B eregn in g sin stitu t Beregningerne er ført ad to baner. A : for 3-, 5- og 1 o-etagers huse med lige mange lejlig­ heder i hvert, nemlig 60, således at det 3-etagers får 10 opgange, det 5-etagers 6 opgange og det 1 o-etagers 3 opgange. Det vil f. eks. i en samlet bebyggelse svare til, at man med samme udnyttelsesgrad kan placere lige mange huse, enten man vælger 3-, 5- eller 1 o-etagers. B : for 3-, 5- og 1 o-etagers huse med lige mange opgange, nemlig 6, hvorved det 3-etagers hus får 36 lejligheder, det 5-etagers 60 lejligheder og det 1 o-etagers 120 lej­ ligheder. Dette vil i en samlet bebyggelse svare til, at man med samme udnyttelsesgrad kan vælge mellem 1 1 o-etagers hus, 2 5-etagers eller 3 I/3 3-etagers. Det 3-etagers murede hus må vist anses for at være den mest benyttede hustype herhjemme og den hus­ type, som de fleste, der befatter sig med byggeri, bedst kender en ca. bruttoetage m3-pris på. I de senere viste oversigter og proportions-søjler er derfor håndværkerudgifterne for det 3-etagers sat til 100 pr. brutto- eller netto-m2 etageareal. Resultaterne a f denne undersøgelse a f de økonomiske forhold ved højhusbyggeri set i forhold til halvhøjt byggeri er udtrykt i de viste proportions-søjler. Heraf fremgår det, at betragter man alene håndvær­ kerudgifterne pr. m3 bruttoetageareal, viser det højeste hus sig at være billigst, selv om det ikke er noget voldsomt udsving, der kan påvises. Ser man derimod på håndværkerudgifterne pr. m3 nettoetageareal, viser det højeste hus sig at være dyrest, når det er fuldt udbygget til at fungere med de nødvendige pulterrum, elevatorer m. m.

Omregner man m3-priserne til håndværkerudgifter pr. lejlighed, ses på fig. 3, at udgiften set i forhold til det 3-etagers er højere i det 1 o-etagers og lavere i det 5-etagers. De to beregningseksempler, A og B, viser som ventet en tendens til, at et hus med flere opgange er billigere end et hus med færre opgange. Fremgangsmåden ved beregningerne a f håndværker­ udgifterne til de tre hustyper har været at opspalte udgifterne pr. m3 etageareal i konstante og variable udgifter inden for hvert enkelt fag set i forhold til an­ tallet a f opgange og antallet a f etager. De konstante udgifter omfatter stort set udgifterne i etagerne og de variable stort set udgifterne til tag, kælder og gavle. Forøger man et 3-etagers hus i højden, d. v. s. indsky­ der nogle flere etager mellem tag og kælder, fordeles udgifterne til tag og kælder på nogle flere etage-m3, men gavludgifterne er stort set de samme pr. etage. Forøger man derimod et 3-etagers hus i længden, d. v. s. indskyder nogle flere opgange mellem gavlene, fordeles gavludgifterne blot på nogle flere etage-m3, udgiften til tag og kælder er den samme pr. opgang, enten der er een eller flere opgange. Forøger man endelig et 3-etagers hus både i længde og i højden, fordeles ikke alene gavludgifterne, men også udgifterne til tag og kælder på det forøgede antal etage-m3. Tilsyneladende vil et hus med mange etager være billigere end et hus med få etager, men en række faktorer, som nødvendigvis må indregnes, vil mod­ virke denne tendes: 5