Bellahøjhusbyggeri

Brugsmæssige forskelle ved 3-, 5- og 10-etagers boligbyggeri A f a rk itek t m .A .A . E d v a rd H eiberg

I det foregående afsnit har man - for at kunne foretage en økonomisk sammenligning mellem huse med 3, 5 og 10 etager - tilstræbt at opnå ligeværd i de tre tilfælde. Det har vist sig, at dette kun tilnærmelsesvis har kunnet opnås, hvad den rent økonomiske sammenligning angår, fordi der f. eks. i de høje huse optræder former som er dikteret a f særlige forhold og krav, men som ikke direkte kan sammenlignes med de tilsvarende former i den halvhøje byggeform, og at man - for at opnå denne økonomiske ligeværd - har måttet gøre vold på opgaven ved at gøre de forskellige former teoretisk sammenlignelige. Et 1 o-etagers hus er nemlig i praksis ikke blot en fordobling a f et 5-etagers hus med de deraf følgende forøgede krav til konstruktion, tekniske installationer 0. lign. Det 1 o-etagers hus vil i praksis være en anden beboelsesform end det 5-etagers, som igen adskiller sig fra det 3-etagers. Dette vil ikke blot medføre andre lejlighedstyper, men i sidste instans en anden måde at bo på - med an­ dre fordele og mangler end den lavere bebyggelse har. I virkeligheden få r man en forskellig vare fo r sine penge , eftersom man bygger et højt eller et lavt hus, en vare, der er forskellig - ikke i kvalitet - men i karakter. Der skal derfor i dette kapitel søges belyst, hvilke for­ skelle der egentlig ligger i de brugsmæssige værdier (ka­ rakteren) a f et 3-etagers, 5-etagers og 1 o-etagers hus. Da forskellen mellem 3- og 5-etagers huse som regel ikke vil gøre sig stærkt gældende, vil disse 2 kategorier i mange tilfælde sammen blive betegnet som halvhøje huse i modsætning til de 1 o-etagers, der vil blive betegnet som højhuse. I de høje huse vil forskellen desuden navnlig - men ikke udelukkende —gøre sig gældende for lejligheder i de øvre etager. 1. Byplanmæssige forskelle: Når en bygherre eller et byråd skal tage stilling til, hvorvidt der skal bygges „højt eller lavt“ , må et a f de første hensyn, der skal overvejes, være de byplan­ mæssige. Hvad opnår man byplanmæssigt ved at koncentrere bebyggelsen i forholdsvis høje huse, og hvad opnår man ved at sprede den i halvhøje huse? 1.1 Større friarealer og lysafstande Ved at koncentrere byggeriet på færre og højere huse vil man opnå større friarealer mellem husene. Forudsætningen for en sammenligning må være, at man går ud fra den samme udnyttelsesgrad (det vil sige: bruttoetagearealet divideret med grundens bruttoareal). Ved en bestemt udnyttelsesgrad - f. eks. 1,0* - vil * Max. udnyttelsesgrad for statsstøttet boligbyggeri normalt °j 75 j i reglen under 0,5.

Fig. 1. En sammenligning mellem 3- og 3-etagers bebyggelse i parallelle blokke med omtrent det samme antal lejligheder (Gropius: Rationelle bebauungsweisen)

Fig. 2. Belysning af en bebyggelse med 3, 5 og 10 etager, med given solvinkel og ud­ nyttelsesgrad 1.o der viser, at ved3 etagers bebyggelse er hele arealet mellem de parallelle husrækker dækket a f skygge, ved 5 etager 3/4 og ved 10 etager 2/s dækket a f skygge det altså sige, at hvis man kun bygger i een etage, skulle grunden helt overdækkes (etageareal = . grun­ dens areal). Ved 3-etagers bebyggelse vil grundens friareal blive ca. 2/3 a f grunden, - ved 5-etagers: 4 /s - og endelig ved 1 o-etagers bebyggelser bliver grun­ dens friareal 9/I0 a f grunden. Ved en bebyggelse med parallelle blokke med 10 m husdybde, en udnyttelsesgrad = 1,0, vil ved 30° sol­ højde og solstrålerne vinkelret på blokkenes længde­ retning hele friarealet være beskygget ved en 3-etagers bebyggelse, - 3 /4 ved 5-etagers og 2/3 ved 1 o-etagers bebyggelse. Dette kan naturligvis friste myndighederne til at tillade en højere udnyttelsesgrad ved højere huse, fordi friarealet alligevel kan få en rimelig størrelse og belysning. Dette må der alvorligt advares imod. En a f fordelene ved den højere bebyggelse vil derved forspildes, ligesom det ville blive vanskeligt at holde igen på udnyttelsesgraden ved andre byggeformer. Det må også fremhæves, at tilladelse til en forøgelse a f ud­ nyttelsesgraden ved højere bebyggelser kunne friste til at opføre højhuse, hvor forudsætningerne for en 9