Bellahøjhusbyggeri

K l. 13

K l. 10

Kl. i i

Fig. 3. Slagskygger på hojliuse, fotograferet i januar måned

den høje bebyggelse. Dette kan naturligvis modvirkes ved beplantning, når denne er vokset til, og dette er måske en rigtigere måde at skabe læ på end ved at bruge husene som læskærme. 1.2 Kortere og billigere adgangsveje og tilførselsledninger En koncentreret bebyggelse med højhuse kan i mange tilfælde give korte og billige adgangsveje og tilførsels­ ledninger. I disse tilfælde vil de i o-etagers huse altså stille sig noget gunstigere i forhold til den lavere bebyggelse, end de økonomiske tabeller har vist. Da dette kor­ rektiv dels er så relativt lille, dels for vort lands ved­ kommende hidtil er utilstrækkeligt belyst, har man ikke ment at kunne medregne modningsomkostnin­ gerne i den økonomiske sammenligning. En generel undersøgelse a f disse forhold er meget kompliceret og afhængig a f bebyggelsesplanerne, mens en under­ søgelse for det enkelte projekt er meget simpel og bør foretages, hvor „modningsudgifterne“ kan få be­ tydning for valget a f bebyggelsesform. I Sverige er der redegjort for disse forhold ved for­ skellige lejligheder. Allerede den svenske boligsociale redegørelse fra 1935 (bygmester Olle Engqvist og arkitekt Sv. Wallander) har taget dette forhold op til undersøgelse. Undersøgelsen viste, at modningsom­ kostningerne til vej, ledninger o. 1 . i Sverige (med stengrund) varierer fra ca. 8 kr./m2 etageareal for 9 etager (15 m dybe) til ca. 14 kr./m2 for 5 etager ( 11 m dybe), - ca. 16 kr./m2 for 3 etager ( 11 m dybe) og ca. 20 kr./m2 for 2 etagers huse (8 m dybe). Senere er der i redegørelsen fra Stockholms Stads­ plankontor 1950 (arkitekt Goran Sidenbladh) påvist, hvordan modningsudgifterne (veje, ledninger) belaster det høje hus relativt mindre end det lave. Differen­ cerne er imidlertid ret små, når det drejer sig om højere bebyggelser. Således vil forskellen i husleje hidrørende fra grundudgifterne -f- vej -f- have -f- led­ ninger, ved en udnyttelsesgrad på 0,6 på halvhøje huse (3-etager) og ved en udnyttelsesgrad på 1,0 på højhuse, kun blive ca. 1 kr. pr. m2 årlig. Variationerne i modsætningsudgifter må dog regnes i væsentlig grad

sådan byggeform ikke er tilstede. Mulighederne for en objektiv bedømmelse af, om et højhus eller en la­ vere byggeform bør foretrækkes, kan derved blive vanskeliggjort. Ved Bellahøj er udnyttelsesgraden f. eks. ca. 0,98 (efter loven 1,0), og man tør vel sige, at denne ud­ nyttelsesgrad i virkeligheden er for høj. Skyggedan­ nelserne fra nabohusene om vinteren, når solen står lavt, medfører, at der er lejligheder, som kun glimt­ vis bliver belyst a f solen på denne årstid. Selvom man bygger højt, er en udnyttelsesgrad til boligbyggeri på ca. 1,0 således som regel en for stærk udnyttelse. Mange mener, at friarealer ved høje bebyggelser i mindre grad kan udnyttes til rekreation, da de er så „overbegloet“ fra vinduerne i alle etager, Je g tror dog, man må fastslå, det er ret ligegyldigt, om man - når alt kommer til alt - er „overbegloet“ fra 3, 5 eller 10 etager. Derimod er lævirkningen ved den høje bebyggelse som regel ringere end ved den lave. Lævirkningen a f en bebyggelse vil groft sagt være omvendt pro­ portional med solbelysningen —dele a f de store fri­ arealer vil være dårligere beskyttet mod vind ved

G R U N D U D G lF TER-'M E S i N t v m . K . N ! N G P Å

Fig. 4. Grundudgifter, anlægssummer, husleje. Tegningen viser grundudgifternes indvirk- nirig på anskaffelsesudgifterne og huslejen med skiftende udnyttelsesgrad, idel der meden ud­ nyttelsesgrad a f o,ois er regnet med parcelhuse, —med 0,3: rækkehuse, —med 0,6: halv­ høje huse og med 1,0 : højhuse. ( P . Skole Overgård i referatfra 17. danske byplanrmde)

10