Bellahøjhusbyggeri

at hidrøre fra udnyttelsesgradens forskel. („Bebyg­ gelsesplaner“ a f arkitekt m .a .a . P. Skole Overgård: Referat a f det 17. danske byplanmøde 19 5 1). Hele spørgsmålet om adgangsveje og tilførselsled­ ningernes længde ved forskellige bebyggelser er imid­ lertid som tidligere nævnt så afhængig a f bebyggelses­ planen, så der næppe kan siges noget i al almindelig­ hed om dette spørgsmål. Hvis bebyggelsen f. eks. er koncentreret på begge sider a f en vej, der fører ned gennem arealet, og friarealet er lagt ud til områdets ydersider, vil man kunne opnå en meget økonomisk vej- og ledningsføring, - selv ved halvhøj bebyggelse, - mens en høj bebyggelse, hvor enkelte huse er spredt jævnt ud over terrænet, vil kunne medføre store an­ lægsudgifter. Da disse udgifters størrelsesorden i forhold til de samlede udgifter er så små i vort land, hvor der ikke skal „sprænges“ for ledninger og veje i klipperne som i Sverige - og ikke mindst efter de nye gravemaskiners fremkomst - må man i almindelighed sige, at dette spørgsmål ikke hører til de udslagsgivende, hvor der

— INTERPOLERAT VARDE,

I '■ 1 HUSKOSTNAD fegfeiiai STADSPLANEKOSTNAD

TRAFIKKOSTNAD

Fig. 7 . Byggeudgifter ved forskellige svenske hustyper udført a f Regionplankontoret i Gøteborg skal træffes bestemmelse om, hvorvidt der skal bygges højt eller lavt. K ravet om særlige brandveje ved bebyggelser over 3 etager kan i vort land medføre, at dette byplanmæs­ sige korrektiv til den økonomiske undersøgelse yder­ ligere reduceres. 1 .ff Udsigt En a f de værdier ved højhusene, som straks falder i øjnene, er den rige og afvekslende udsigt, man kan få fra de øvre etager i de høje huse. Der er næppe tvivl om, at dette er en værdi for beboerne. Den vide horisont og den høje himmel gør, at man kan følge med i vejret og årstidernes skiften, og mange vil mene, at man har en befriende fornem­ melse, når man ser ud over et stort område. Det kan dog vel tænkes - uden at man dog hidtil har undersøgt spørgsmålet metodisk —at beboerne i lejligheder med en stor udsigt i løbet a fko rt tid bliver sløvet overfor denne værdi og sjældent ser ud a f vin­ duerne. løvrigt er udsigten naturligvis betinget a f i hvilken udstrækning, der gives tilladelse til at op­ føre andre høje huse i de nærmeste omgivelser. På den anden side vil mange hævde, at den værdi, man i de lave huse har ved at kunne følge livet udenfor gadedøren - ligesom man i gamle dage gennem gadespejlet kunne følge, hvad der foregik i byen - er a f mindst lige så stor betydning. 11

Fig. j. Varmeforbruget som funktion a f bygningens højde. På den lodrette akse er afsat varmeforbrug, på den vandrette akse bygningens højde. Fra svensk „Plan“ nr. 4 - 1953

Kr.,m2nectovån.-yta

Kr./m: nettovån.-yta /

2

............................

.

Z

/

S

/

s* /

/

/

s*

/■

— -

✓ / / ~

/

\

n

1

VÅN. ANTAL 9 4 8 7 6 5 3 7 4 4 4 6 7 4 ¿ 5 7 6 6 3 3 3 3 5 5 5 2 2 2 4 * 3 3 2 2 HUSBREDD 1S1S151S1515151511 1513151311 15151S11 1511 11 13151311 1511 11 15 8 8 8 8 8 8 M.

I = Byggnadskostnad II = »

+ Stadsplanekostnad

4 .

+ Varmekostnad, kap. efter 7 , 5 %.

III =

*

Fig. 6. Etageantal og husdybder i forhold til byggeomkostninger, modningsudgifterpå grun­ den og udgifter til varme. Det bælte, der ligger mellem I og II angiver altså modningsudgif­ ternes størrelse ved deforskellige etageantal og husdybder. Fra svensk „Plan“ nr. 4 —1953