292639449

14 alle, men saa vilde de ogsaa, samtidig med, at Forbudet mod Indførsel af fremmed Brændevin opretholdtes, have Ret til at danne et Laug. At Brændevinsbrænderne have været temmelig sikkre paa at faae deres Andragende bevilget, fremgaaer deraf, at der samtidig blev indsendt F'orslag til Laugsartikler for Kjøben­ havns Brændevinsbrænderlaug. Det er høist rimeligt, at det er Tilbudet om denne Afgift, der har bestemt Regjeringen til at tage Sagen under nærmere Overvejelse. Resolutionen af 9. Juli nærmere og bedre undersøgt, om det paa nogen Maade vilde være gavnligt for de kjøbenhavnske Brændevinsbrændere, at der blev givet dem Tilladelse til at danne et Laug. Kjøbenhavns Magistrat anbefalede Andragendet paa det allerbedste ved en omstændelig Erklæring af 11. Januar 1740, og det kgl. Rente­ kammer indstillede under 2. April samme Aar, at Andragendet burde bevilges; ved kgl. Resolution af 23. April 1740 stilledes Sagen dog atter i Bero, men kunde den atter — somdet i Resolu­ tionen hedder — paany optages, hvis de kjøbenhavnske Brænde­ vinsbrændere vilde forpligte sig til at svare en nærmere bestemt aarlig Afgift til Staten. Scheel udtaler sig herom paa følgende Maade: »Ved denne Afgjørelse er de kjøbenhavnske Brændevinsbrændere øjen­ synlig blevet i høi Grad skuffede. De have nu sikkert og be­ stemt ventet, at det nu skulde være lykkedes for dem at faae Tilladelse til at danne et Laug, og med Hensyn til Afgiften havde de udtrykkelig erklæret, at 1000 Rbdl. en Gang for alle var det høieste, de paa nogen Maade kunde gaa til. Opgive Sagen paa det nuværende Standpunkt, da de vare komne Maalet saa nær, vilde de imidlertid ikke, og de foreslog derfor ved en Skrivelse af 14. Juli 1740 det kgl. Rentekammer, at de nok vilde forpligte sig til at give en aarlig Afgift af 300 Rbdr. til Staten.« Paa dette Andragende blev der svaret de kjøbenhavnske Brændevinsbrændere, at Kollegiet ikke vilde eller turde driste

1739 vil da ogsaa have det