292639449

n her i Byen — da de kæmpede for at opnaae saadanne Forhold, der efter deres Mening kunde betrygge Fremtiden for dem — synes at være forsvundet samtidig med Opnaaelsen. Ved Rentekammerets Skrivelse af 30. Marts 1774, jfr. kgl. Resolution af 5. Decbr. samme Aar, blev der givet Tilladelse for Brændevinsbrænderlauget til at brænde Brændevin af den Rug, som blev solgt paa Torvet, naar Bagerlaugets Oldermand havde afgivet Attest for, at den var ubrugelig til at bage Brød af. Den 9. Mai 1787 blev det ved Plakat befalet Brændevins­ brænderlauget at sørge for, at enhver af dets Interessenter ved Aarets Slutning havde en Beholdning af mindst 15 Tønder Sæd for hvert Kar, der blev benyttet. Heraf fremgaar det aldeles klart, at de kjøbenhavnske Brænderier dengang vare meget smaa, og i en Meddelelse, som staaer indskrevet i Laugets Protokol ved Aaret 1780, udtales, at samtlige Brændevinsbrændere dengang i det hele kun havde 620 Køer paa Stald. Naar man nu sikkert kan gaae ud fra den Forudsætning, at der paa dette Tidspunkt var henved 300 Brændevinsbrændere, kunde der altsaa ikke blive ret mange Køer til hver. At Antallet ikke var større dengang, fremgaar af et An­ dragende fra de kjøbenhavnske Brændevinsbrændere af 25. Februar 1775, om Tilladelse til selv at brygge alt det Andragende, somMagistraten ikke vilde anbefale, fremhæves det udtrykkelig, at da Antallet af Bryggere kun var 100, medens der var 300 Brændevinsbrændere, saa var det umuligt for dem altid at faae frisk 01 i tilstrækkelig Mængde. De kjøbenhavnske Bryggere havde imidlertid faaet Under­ retning om dette Andragende, og de indgav derfor strax en ganske modsat Erklæring, maaske fordi de frygtede for at miste den Rettighed, de nu havde haft i saa mange Aar. Følgen blev, at Brændevinsbrændernes Andragende blev lagt tilside, idet en 2 bruge til Paasæt til Mæsken, for at lette Gjæringen.

01 , som de skulde

1 dette