292639449

23 Til Grund for begge disse Pjecer ligger et tydsk Værk af ovennævnte Simon, Destillatør i Dresden; den første er en Over­ sættelse, medens Hallager dels har oversat, dels omarbeidet Haandbogen. Ifølge Scheel er der hos den sidstnævnte anført, hvorledes man kan brænde Brændevin af forskjelligt andet Ma­ teriale end netop Korn, blandt andet af Kartofler, men det er en meget løs og daarligt skrevet Anvisning, og det er næppe rimeligt — hvad der ogsaa skal ses senere — at nogen efter denne Anvisning har gjort Forsøg paa at benytte Kartofler som Materiale til Brændevin. Nogen stor og praktisk Nytte har disse to Bøger vist neppe gjort. Det er dog høist rimeligt, at den første af disse var Skyld i, at Forordningen af i. Februar 1797 udkom; i denne gaves der Tilladelse til at benytte Bær og Træ­ frugter i Brænderierne uden at betale Told heraf. Med Hensyn til de Redskaber, som paa den Tid blev benyttet i Brænderierne, er det temmelig sikkert, at der ikke skete nogen stor Forandring med disse fra den Tid Lauget blev stiftet og til den Tid, da det kongelige Brænderi blev anlagt her i Byen. Henimod Slutningen af Aarhundredet kom den saa- kaldte Brændevinsprøver og Thermometret til Anvendelse her i Landet, og disse fik jo efterhaanden en ganske overordentlig Indflydelse paa Brændevinsbrændingen, der ogsaa uden dis e Hjælpemidler var en fuldstændig Skjønssag. Den første Brænde­ vinsprøver, der blev benyttet her, var opfundet af Ole men det eneste, man veed om den, er, at den var delt i 12 Grader og ganske sikkert var af Elfenbeen. Denne Brænde-' vinsprøver har vistnok aldrig havt nogen stor Udbredelse. Et Exemplar af disse Maalere har været opbevaret i Lauget indtil 1857 °g blev da afleveret til den nyvalgte Oldermand, men det er bortkommet i Tiden fra 1857 til 1880. Ovennævnte Brændevinsmaaler blev i 1789 forbedret af Justitsraad, Laboratør Muller, efter Opfordring fra General-Told- kamret; men før den Tid var der ført Forhandling om en ny

Rømer,