292639449

32

01 til Mæsken var dels at let e

Hensigten med at tilsætte

Gjæringen og dels at opnaa et større Udbytte. Naar man nu gjorde Forsøg med at erstatte Øllet medAffaldet fra Brændevins­ tilvirkningen, Spølet, saa var Grunden jo den, at man mente dette virkelig med Fordel lod sig opføre, da der paa Grund af Brænderiernes mangelfulde Drift endnu var en Del Spiritus i Af­ faldet, som ved at blive paasat Mæsken vilde kunne give et forøget Udbytte. At det ogsaa med Held kan være benyttet til at lette Gjæringen, er meget sandsynligt, idet det som oftest ikke var fuldt udgjæret, naar det afbrændtes. Det var altid kun tynd Bærme, som blev benyttet, og Assessor Uldall an­ befalede at bruge en Trediedel af Mæskekarrets Indhold, saa- ledes at der til et Mæskekar paa 12 Tønder blev tilsat 4 Tønder Spøl. Det er sikkert, at man havde ventet sig meget af disse nye Forsøg; men der blev fra Brændevinsbrændernes Side saa godt som ikke lagt Mærke dertil, og det varede flere Aar før man begyndte at benytte Spøl til Paasæt af Mæsken. Denne Fremgangsmaade holdt sig imidlertid ikke længe; thi efterhaanden som man bedre forstod at udvinde al den Spiritus, der var i Mæsken, var der ikke mere nogen Fordel ved at fylde en Tredie­ del af Karrene med Spøl. Det kgl. Brænderi begyndte sin Virksomhed i Aaret 1805, men blev allerede solgt af Staten 1 816 havde Staten mindst tilsat 3,000 RbdI. om Aaret ved at drive detteBrænderi. Det bør dog nævnes her, at der i det kgl. Brænderi efter en meget stor Maalestok benyttedes Kartofler istedetfor Sæd, og det maa ialtfald betragtes som et stort Fremskridt, at Brændevinsbrændernes Opmærksomhed blev henledet paa dette Materiale, der i de senere Aar kom til at spille en saa stor og vigtig Rolle ved Brændevinsbrændingen. De ærede Læsere, som kunde ønske at gjøre sig nærmere bekjendt med Kartoffelbrændingen, henviser jeg til C. A. Laugsmøde i Aaret

1817. Efter en Udtalelse i et

Brønd ums Skrift

af 1825: »Et lille Tillæg om Kartoff'elbrændingen«.