292639449

u at hvergang der er sket Forandring i Brændevinsbeskatningen, har det altid haft til Følge, at Skatten ialtfald er bleven noget forhøiet, og det samme vil ogsaa blive Tilfældet, naar den nye Udbyttebeskatning træder i Kraft til April 1892. Der bliver ogsaa det Forhold tilstede ved den nye Udbyttebeskatning, at de mindre Kornbrænderiers Afgift vil blive noget høiere end de mere rationelt drevne Dampbrænderiers. Indtil henimod Slutningen af forrige Aarhundrede dannede Brændevinsbrænderne i Kjøbenhavn ingen særlig Borgerklasse, men deres Næringsvei blev i Almindelighed drevet ved Siden af et Haandværk eller et eller andet Erhverv. Efter Laugets Op­ rettelse i Aaret 1741 er Brændevinsbrændingen derimod mere bleven drevet som en særskilt Næringsvei, end det havde været Tilfældet i Fortiden. Da flere af Laugets Protokoller og alle Kopibøger ere bortkomne, og da der ikke findes stort andre Kilder, vil dette lille Skrift ikke kunne blive saa udførligt, som det burde være, da det ikke er muligt at følge Laugets Udvikling og Virk­ somhed saaledes, som man kunde ønske det. En Ting er ialtfald aldeles sikker, at fra det Aar, Laugsartiklerne bleve givne, har Laugets Medlemsantal stadig været i Aftagende, og samtidig er altsaa Brænderiernes Antal aftaget i samme Forhold, idet man dengang ikke kunde drive Brændevinsbrænderi uden at være Medlem af Lauget. Da dette Skrift jo særlig er bestemt for Laugets Interes­ senter, har jeg anset det for overflødigt at give en Fremstilling af Maaden, hvorpaa Brændevin er bleven tilvirket i de forløbne Aar, saameget mere, som de fleste Brændevinsbrændere sandsyn­ ligvis ere i Besiddelse af Scheels: »Brændevinsbrændingen i Dan­ mark«, i hvilken Brændevinstilvirkningen paa en let anskuelig og klar Maade er fremstillet. De fleste nulevende Interessenter kjende ogsaa disse Forhold saa godt, at en Beskrivelse af