292639449

M Det næste Dampbrænderi, der omtrent samtidig stod fuld­

færdigt, var Hr. Dr. P. C. Olsens i Torvegade paa Christianshavn. Efterat Hr. Dr. Olsen havde gjort en Reise til Preussen, blev der i hans Brænderi indført de nyeste Forbedringer, som man dengang kjendte i Udlandet. Ved Indførelsen af Damp foregik der en stor Omvælt­ ning i denne Industri, der ramte næstenalle de sværere Arbeider i Brænderiet. I Brændekjedlen havde man tidligere først maattet koge det Vand, der skulde bruges til Opskoldning af Mæskningen, og saa bagefter afbrænde Mæsken deri; til begge Dele kunde man nu benytte de hede Dampe fra Dampmaskinen, hvorved man undgik, at Mæskningen faldt paa Panden og blev sveden ved Afbrændingen. Efterhaanden overtog Dampmaskinen ganske naturligt mere og mere af alt det Arbeide, der tidligere i de ældre Brænderier var udført ved Haandkraft alene, saaledes Pumpningen af Vand og Mæsken, samt Drejningen af Svalemaskinen. Der er kort sagt fra den Tid, da det første Dampbrænderi blev anlagt her i Byen, og til Dato sket store og meget betydelige Forandringer og Forbedringer baade ved Dampmaskinen og ved Brænde- og Destillationsapparaterne, som det dog vilde føre for vidt at be­ skrive her i alle deres Enkeltheder. Dampbrænderiernes Antal blev stadig forøget, og samtidig blev de mindre Brænderiers Antal betydelig formindsket her i Kjøbenhavn. Under i. September 1830 fik Skipper Eneret til at brænde Gjær, med Forpligtelse til at opgive, hvad han agtede at benytte som Gjæringsmiddel, for at man kunde undersøge, om det havde skadelig Indflydelse paa Sundheden; endvidere maatte han forpligte sig til at underkaste sig de Af­ gifter og den Kontrol, som Toldvæsenet maatte finde fornødent at bestemme. Efter Scheels Beretning »holdt denne Gjærbræn- ding sig ikke længe; Hr. Borthig besad ikke den dertil fornødne Formue og maatte derfor ogsaa stadig søge Laan hos Staten,

Borthi g 10 Aars