292639449

39 Gjærbrænderier her i Landet, og det vilde være vanskeligt for mig her at udtale, hvilket af dis e der i dette Øjeblik er det bedste. Brændevinsbrænderlaugets Medlemsantal var iføige den ælste Laugsberetning, jeg er i Besiddelse af, nemlig fra Aaret 1822, dengang 252, hvoraf 60 ikke drev Brænderi. I Aaret 1836, det Aar da Dampen første Gang blev brugt her i Kjøbenhavn, var Antallet allerede sunket ned til 200, hvoraf 60 ikke drev nogen Virksomhed. Saaledes har der stadig været Tilbagegang i Brændevinsbrænderlaugets Medlemsantal, og ved Aaret 1847 var der kun 138 Interessenter i Lauget, hvoraf de 89 drev Brænderi. Dette Medlemsantal holdt sig saa til i Begyndelsen af Tredserne, da den nye Næringslov traadte i Kraft, og Antallet svandt ind fra 129 til 75, hvoraf de 8 ikke drev Brænderi. Da Næringsloven i 1862 traadte i Kraft var det nemlig ikke længere nødvendigt at være Medlem af Brændevinsbrænderlauget for at drive Brænderi i Kjøbenhavn, og Følgen af Loven var da ogsaa, at der i det nævnte Aar skete en større Udtrædelse af Lauget. I 1876 var der i Kjøbenhavn 48 Kornbrænderier og 12 Damp­ brænderier med henholdsvis 2,965 og 2,641 Tønder Karrum. Aaret 1876 bør særlig nævnes som et Mærkeaar i Brænderi­ faget, idet man paa detteTidspunkt begyndte at brænde Brænde­ vin af Mais, og allerede ved Udgangen af 1877 brændte alle Brænderier saagodtsom udelukkende af Mais. skulde komme en Guldalder for de mindre Brændevinsbrændere, idet Maisen var betydelig billigere end Byg, og samtidig gav den et betydeligt større Udbytte. Heri ere de mindre Brænde­ vinsbrændere dog bleven betydeligt skuffede, idet der ved Over­ gangen fra Byg til Mais blev en mindre P'orskel paa Brændevin fra Kornbrænderierne og Dampbrænderierne end der tidligere havde været, og det vilde — troer ialtfald jeg — have været en dette Produkt til Brændevin kom frem, tegnede det

1 Begyndelsen da

til, at der