292639449

56 io. og 29. April af Bestyrelsen stillet følgende Forslag: »Be­ styrelsen bemyndiges til at kjøbe Eiendommen Nr. 34 i Danne­ brogsgade eller ogsaa en anden passende Eiendom, der egnede sig til at anvendes som Stiftelse for Laugets Trængende.« Ved Motiveringen af ovennævnte Forslag udtalte Bestyrelses­ medlem Hr. C. J. Meyer: »at Bestyrelsens Mening om Forslaget var, at man — naar ikke usædvanlig heldige Omstændigheder indtraf — ikke agtede at benytte den attraaede Tilladelse for­ inden man havde indsamlet et Beløb af mindst 5,000Kroner hos Laugets Interessenter.« Efter nogen Forhandling blev Forslaget vedtaget med 20 Ja mod 7 Nei af 27 tilstedeværende Interessenter. Forslaget var nu ifølge Laugsartiklerne lovligt vedtaget, og Bestyrelsen gjorde herefter flere Forsøg paa at føre Tanken ud i Livet; men da man ikke vilde kjøbe den omtalte Eiendom i Dannebrogsgade Nr. 34, hvis Beliggenhed man ikke fandt heldig, og da man ikke kunde finde en anden Eiendom, hvis Beliggenhed og Indretning egnede sig til Stiftelse, besluttede Be­ styrelsen sig til at opsøge en passende Grund for selv at opføre en Stiftelse. Imidlertid var der fra Bestyrelsen ved Laugets Oldermand gjort en Henvendelse til alle Laugets Interessenter om at tegne sig for Laan til denne Stiftelse, og ved Oldermandens, Hr. Kapi- tain Brøndums energiske Agitation for Sagen fik Bestyrelsen tegnet et Laan hos Interessenterne for den meget anselige Sum 14,800 Kroner. Der blev i denne Anledning indkaldt til en extraordi- nær Generalforsamling, som afholdtes den 18. Juni 1878. Paa denne blev det meddelt, at Laugets Interessenter havde tegnet sig for ovennævnte Laan til Stiftelsen, der skulde prioriteres i den eventuelle Eiendom, og der blev endvidere af Bestyrelsen stillet Forslag om at tage fat paa Opførelsen af en Stiftelse. Der var samtidig af Magistraten givet Bestyrelsen Tilladelse til at kjøbe den Kommunen tilhørende Grund Matrikul-Nr. 210 i

Made with FlippingBook flipbook maker