591175998

C a llis e n -fe jd e n s fø lg e r o g a k a d em ie ts ind re fo rh o ld 1794— 1803 . Kampen var endt, men der var meget at ordne endnu, først og fremmest Winslows forhold. Der var lovet liam 600 rdl., naar Callisen var bleven generaldirektør, og vi har set, at akademiet havde indstillet, at Winslow skulde have Callisens stil­ linger ved flaaden og søkvæsthuset; men det gik ikke saa let. Forholdet har altid været noget uklart, men saa nogenlunde kan der dog gøres rede for gangen i forhandlingerne. I marts 1794 anmodede Winslow om, at kan­ celliet vilde foranstalte, at det tillæg paa 600 rdl., der var lovet ham for eftertiden, maatte udbetales ham fra april kvartal. Kancelliet meddelte admi­ ralitetet den kgl. resolution, forsaavidt den angik loftet til Winslow, og spurgte,, om ikke Winslow ved Callisens afgang fra søkvæsthuset skulde træde i dennes sted, og hvormeget han derfor vilde faa i Ion beregnet som frie penge, altsaa uden hensyn til godtgørelse for medikamenters anskaffelse, efterdi fornævnte gage naturligvis vilde blive fradraget i de ham under vilkaar lovede 600 rdl. For at forstaa bemærkningen om frie penge maa man erindre, at i lægernes embedslønninger i den tid og særlig i kirurgernes var iberegnet medikamentpenge, saaledes at lægen af sin lønning 7