591175998

Schumacher havde ikke alene været adjunkt, saa længe akademiet havde bestaaet, men saa snart Hennings var død, havde han faaet tilladelse til at være examinator ved examen. Dette gav an­ ledning til, at Schumacher blev fornærmet over, at han ikke blev tilkaldt til at deltage i fastsættelsen af hovedkarakteren. Professorerne svarede, at det beroede paa en fejltagelse, idet der ikke foretoges andet end en sammentælling af de enkelte karak­ terer, men i 2. bind af Physikalsk, økonomisk og medicochirurgisk bibliotek omtaltes ikke blot for­ urettelsen mod Schumacher, men denne roses, fordi han ved examen fremlagde officinelle planter for kandidaterne og lod dem gøre fødselsoperationer paa fantom. Der fremsattes samtidig en række angreb paa akademiet, som formentlig skyldtes en af reservekirurgerne, Tliulstrup, saaledes som det vil fremgaa af det følgende. Med professorudnævnelsen var man imidlertid langt fra færdig med vanskelighederne, for Schu­ macher havde haft to Stillinger, som maatte be­ sættes, nemlig adjunkturen og stillingen som de­ monstrator eller lector ehemiæ, og a d j u n k ­ t u r e n skulde volde akademiet mange besværlig­ heder og ærgrelser, skønt akademiet ikke var i tvivl om valget. Akademiet ønskede Johan Henrik Vilhelm Giesemann, der var fodt 1769 i København, og det ser ud, som om det var ganske enstemmigt fra akademiets side, a t man vilde have ham til ad­ junkt, men han havde aabenbart modstandere udenfor akademiet. Den første gang, jeg har fundet hans navn i akademiets arkiv, er ved mødet 27. august 1788, da man besluttede at beskikke Giesemann ved Frederiks hospital til interims-