591175998

mænd, samt om en af de dueligste regiments- kirurger kunde gøre en lignende rejse. Man be­ sluttede at spørge direktionen for det Cappelske stipendium, om Giesemann for en tid maatte an­ vende sit stipendium hertil, og da man mente, at der vilde være vanskeligheder ved at faa en regi­ mentskirurg udsendt, vilde man foreslaa generali- tetet at udsende to underkirurger. Giesemaims rejse kom ikke blot ham selv, men ogsaa akademiet til nytte, for han hjemsendte liere beretninger, som akademiet satte stor pris paa. Som nævnt døde regimentskirurg Martini sam­ tidig med Hennings, og Giesemann blev udnævnt til regimentskirurg ved kronprinsens regiment til fods i Martinis sted, og da dette meddeltes i akademiets forsamling 30. april 1794, tilføjedes, at Giesemann ved Kølpin havde indleveret begyn­ delsen af en afhandling om bronchotomien, som skulde cirkulere. »Da man bestandig har tænkt i tiden at faa i Giesemann en duelig adjunkt, og det saa meget mere nu, som han paa sine rejser har forhvervet sig adskillige indsigter, hvormed han ved sin hjemkomst kunde i offentlige undervis­ ninger gavne de ved akademiet studerende, men han nu, da han ikke mere er reservekirurg, ej af akademiet, tvertimod forordningen af 22. juni 1785, kan antages, saa besluttede man at anmode kan­ celliet om at bevirke akademiet allernaadigst til­ ladelse til desuagtet at udnævne ham til adjunkt, i hvilket brev til kancelliet inaa anføres de grunde, der taler for saadan hans ansættelse«. Den 9. maj 1794 skrev derfor akademiet, at ved dets oprettelse fandtes ingen af reservekirurg­ erne at besidde saa udstrakte kundskaber, at ad­ junkturen kunde forundes ham, undtagen Scliu-