591175998

1794, hvori de meddelte, at akademiets usædvan­ lige tilbageholdenhed imod dem, gav dem grund til a t frygte, at de ved deres lige saa lovmæssige som efter deres stilling fornødne fremgangsmaade havde paadraget sig dets uvillie, samt at det ej, af mangel paa tilbørlig underretning om den frem­ gang enhver af dem havde gjort i lægeviden­ skabens forskellige dele, havde saa ligefrem og indlysende fremsat grundene for Giesemanns og deres lovmæssige kompetence til adjunkturen, som det i denne for videnskaben ej uvigtige sag maatte være fornødent til oplysning i samme. I den an­ ledning anførte de: 1) a t dersom deres alder toges i betragtning, da var Herholdt 5 og Tlmlstrup 1 aar ældre end Giesemann; 2) at Tlmlstrup ligesaa var student med tvende examiner som Giesemann; begge blev studenter i et og samme aar, dog med den forskel, at Thulstrup havde bedre karakter. Ilerholdt var derimod ikke inscriberet ved uni­ versitetet, men da dette i 1793 havde tilkendt ham præmien for en latinsk afhandling, og han desuden ofte havde opponeret offentlig ved doktor­ disputatser, saa viste saadant, at han, skønt han ikke var student, dog havde dyrket saavel lærde sprog som filosofi m. m.; 3) at de havde alle 3 lige karakterer ved deres embedsexamen med den forskel, at Ilerholdt tog den 1789, Giesemann 1790, Tlmlstrup 1791, ligesom de alle tre havde holdt omtrent lige mange offentlige forelæsninger; 4) at de alle 3 havde søgt a t gøre sig bekvemme til et medicinsk-kirurgisk embede. I denne henseende havde a) Giesemann allerede som barn gaaet som volontær paa Frederiks hospital, hvor han, da han var 16 aar gammel blev kandidat, i hvilken post han ej tjente sin tid ud, men blev 2 aar derefter,