591175998

dels som volontær og dels som kirurgisk kandidat. I 1792 blev han ansat som reservekirurg ved akademiet og det paafølgende aar som underkirurg ved hospitalet. Han havde altsaa tjent ved hospi­ talet ligesaa længe som Giesemann og haft samme lejlighed som han til at se kirurgiske operationer og øve sig i den manuelle kirurgi. De anmodede kancelliet om 1) enten ikke at reflektere paa akademiets ansøgning eller afvise den og ikke forestille den for kongen, 2) at den bedste reservekirurg maatte blive adjunkt, 3) hvis kancelliet ikke vilde det, at da deres grunde maatte blive forelagt kongen, 4) »at dersom der i akade­ miets erklæring skulde være enkelte punkter, der ikke stemmede overens med det, vi i vore under­ danigste ansøgninger havde anført, at da saadanne stridige punkter maatte vorde os tilstillede til sandfærdig oplysning ved nøjagtigere dokumenter«! Saa gik hele sagen igen til akademiet, og det er formodentlig denne gang, at Callisen sender den i cirkulation, idet han anbefalede »denne sær­ deles ubehagelige og for akademiet fornærmelige sag til de herrer membrorum nøjagtige overlæg«. Han skriver selv et langt forslag til svar calamo currente, og 16. juli 1794 afgik svaret, som kan­ celliet refererer saaledes: Akademiet henholdt sig først til de grunde, det allerede havde givet for at foretrække Giesemann og tilføjede, a t Giesemann for sin duelighed blev antaget som kandidat i hospitalet 178G, medens Herholdt først i 1787 næsten aldeles fremmed i de første grunde af sin videnskab blev taget i tjeneste af Callisen, ligesom Thulsirup ej blev antaget til kirurgisk kandidat for 1788. Hvad deres alder som reservekirurger angik, da oplystes det, at Giesemann var udnævnt 8. juli