591175998

1789, Herholdt 31. december 1790 og Thulsirup 16. maj 1792. Til underkirurg ved hospitalet var Giesemann beskikket 1788 og Tliulslrup 1793, Ilcr- holdt havde derimod ej tjent ved hospitalet. I henseende til deres examens tid, da havde Giesemann i 1790, lierholdt i 1789 og Thulsirup i 1791 frem­ stillet sig til examen. Af alt dette mente akademiet, a t de to sidste maatte tabe ved sammenligning med Giesemann, og da det ej kunde regnes Herholdt til nogen fortjeneste, a t han var et halvt aar ældre end Giesemann, da han ikke som denne, der i de forégaaende aar havde gjort tjeneste ved akademiet og hospitalet, var bleven hindret i sine studeringer ved offentlige forretninger. — At Giesemann for- ovrigt havde haft langt mere anledning til a t samle praktiske erfaringer end Herholdt, ansaa akademiet for at være saa meget mere naturligt, som der i et stort hospital ofte ses mere i en dag end i adskillige maaneder som amanuensis hos en civil praktikus. Ej heller kunde akademiet anse det for en for­ trinlig fortjeneste for Herholdl, a t han vandt den for unge studerende udsatte præmie, da han ingen konkurrenter havde, og Callisen tilføjer i cirku­ læret, at han kun fik den ved Callisens medvirken, da han ikke var student og allerede i kgl. tjeneste. Dog bemærkede akademiet, at det alene anførte disse data til styrke for dets tilforn afgivne be­ tænkning og ikke til fornærmelse for Herholdl, hvis fortjenester det ikke miskendte, hvorhos det meldte, at han efter dertil fra akademiet given anledning var under 20. juni beskikket til virkelig divisions­ kirurg, hvorfor al videre konkurrence til adjunk­ turen for ham bortfaldt. Endelig ytrede akademiet, a t det vel havde onsket a t staa i nojere forbindelse med Giesemann, som ved sine senere rejser til de