591175998

krigsførende arméer havde samlet kundskaber i den .militære praktiske kirurgi, hvorpaa det aldeles manglede i Danmark, .men da det havde aarsag at tro, a t dette ønske som stridende mod foran­ førte forordning vilde være vanskeligheder under­ kastet, saa frafaldt det for tiden sit derom gjorde forslag og forbeholdt sig ej alene at bringe Giesc- mann i erindring ved forefaldende lejligheder, men og i lienhold til forordningen at antage en af re­ servekirurgerne til adjunkt, naar nogen iblandt dem dertil maatte lindes tjenlig. I 1794 begyndte et »selskab« at udgive et tidsskrift »Physicalsk, oeconomisk og medicochi- rurgisk Eibliothek for Danmark og Norge«, og allerede i dets første bind fandtes der under titel Det kgl. chirurgiske academis chronik en række angreb paa akademiet, bl. a. i andet bind en gen­ givelse af alle Herholdts og Thulstrups tre an­ dragender tilligemed de fleste bilag, og da Thulstrup selv angiver i sin ovenfor anførte skrivelse, at han var medarbejder af dette tidsskrift, er der næppe tvivl om, at det er ham, som har ladet dem ind­ rykke — redaktionen siger, at det er gjort med reservekirurgernes tilladelse. At akademiet er blevet fornærmet synes ikke saa underligt, thi det havde ikke gjort andet end at søge om dispensation fra bestemmelsen om, at det til adjunkt kunde vælge en eller to reservekirurger, men de to reserve­ kirurger gik udenom akademiet til kancelliet og anmodede om, a t en af dem maatte blive ansat, skønt de maatte vide, a t hverken kancelliet eller kongen kunde ansætte adjunkter. Samtidig rettedes der i en lang række skrifter angreb paa akademiet og deriblandt paa Giesemann, angreb der, for saa vidt de kan kontrolleres, viser sig at være