591175998

ældre afhandlinger er 3. gang blevet optrykt paa tysk; at han endvidere siden den tid har læst privatim over alle de betydelige kirurgiske opera­ tioner, som kan foretages paa kadaver, og læser nu olTentlig over det menneskelige øje samt de sygdomme, som det er underkastet og de dertil horende kirurgiske operationer. Endelig frem­ lægger han en anbefalingsskrivelse fra admiralitetet samt de mest udmærkede vidnesbyrd om sin due­ lighed fra Gulbrand , Aaskow og Saxtorph, Tode og Bang samt hospitalskirurg Jacobsen paa Alminde­ ligt hospital. — Paa grund af alt dette anholder han om adjunkturen, forat han ikke skal blive forbigaaet af en yngre mand, der ligesom han har maattet forlade reservekirurgikatet. e) Andreas Fenger skriver ganske kort 11. december 1795, a t da han i 1789 kom tilbage fra Holsten, udbad han sig af kirurgisk akademi at blive foreslaaet til 2. adjunkt, men at man svarede, a t siden han allerede var befordret til regimentskirurg, kunde denne post ej tilkomme ham, men tilhørte akademiets reservekirurger. — Da han imidlertid nu hører, at der er andre an­ søgere i samme stilling som han, beder han om at komme i betragtning, da han næst efter Schumacher er den ældste reservekirurg og i akademiets og hospitalets tjeneste har allagt prøver paa sin færdighed til denne post. Denne ansøgning var anbefalet af hans militære chef. d) Thulsirup, hvis ansøgning paa 8 sider er dateret 24. november 1795, minder først om, hvad der tidligere er sagt, at Giesemann ikke havde noget fortrin for de andre, endvidere at Giesemann, der kendte forordningens bud desuagtet ved sin bortrejse gav Winslow i kommission at