591175998

søge en regimentskirurg- eller divisionskirurgpost, som eventuelt maatte blive ledig i København, synes ikke, som om lian da agtede at ofre nogen plads for adjunkturen, og at det, da regiments- kirurgikatet blev ledigt, stod i hans magt enten at modtage dette og tabe sin ret til adjunkturen eller at beholde den og miste hint. Thulslrup har der­ imod ikke søgt 5 ledige kirurgikater, hvoraf han kunde have gjort sig grundet haab at erholde et, alene i det visse haab at være nærmest til adjunk­ turen, naar denne blev ledig. I henseende til Giesemann og ham, da gentager han, at de begge examineredes af de samme mænd, som har er­ klæret dem begge for særdeles ærfarne og duelige kirurger; at de begge har tjen t lige længe ved Frederiks hospital og begge holdt lige mange fore­ læsninger som reservekirurger; at Giesemann ikke kan have hørt bedre forelæsninger udenlands, end Thulslrup har hørt her, og kan ikke have andet fortrin for ham end den lejlighed, han har halt til at erhverve sig kundskab i den militære praxis. At dette skulde berettige ham til adjunkturen, for­ moder han saa meget mindre, som generali tetets hensigt med næsten fra hans rejses begyndelse at give ham regimentskirurgs gage og tillade ham, efterat han var bleven ansat som regimentskirurg, at opholde sig endnu et par aar udenlands, næppe kan have været derved at danne ham til adjunkt og tilkommende professor, men i ham at faa en duelig regiments- og stabskirurg. Naar han altsaa bliver ansat ved akademiet, er denne hensigt tabt, og om det end ikke har været hans pligt at læse over den militære praxis, saa byder dog erkendtlig­ hed, at han som regimentskirurg udbreder de kundskaber, som han ved generalitetets bistand