591175998

har faaet lejlighed til at erhverve sig. •— Om end Giesemann eller andre kirurgiske embedsmænd havde større øvelse og flere kundskaber end nogle af reservekirurgerne, formener han dog, at for­ ordningen tydelig nok viser, at han desuagtet ikke har adgang til adjunkturen, da det ellers næsten altid maatte være tilfældet, at en eller liere af de mænd, som tilforn havde været reservekirurg og nu var kirurgisk embedsmand, maatte ved flere aars erfaring og flid bringe det til en højde i deres fag, som reservekirurgen umuligt kunde besidde, men for hvilke dog adjunkturen er bestemt som en opmuntring til flid. Akademiet kan altsaa efter hans formening ingen gyldig grund have til at ville se nogen uden for samme ansat som adjunkt, med mindre det ikke fandt, at Thulstrup dertil var duelig, men at dette ikke er tilfældet, søger han at bevise derved, at akademiet har ansat ham til at læse over den praktiske accouchement og de der­ hen horende operationer, der er et fag, hvorpaa saa mange menneskers liv beror, at akademiet vist ikke betroede det til nogen at give undervisning deri, om hvis fuldkomne duelighed det ej var over­ bevist. Desuden anfører han at være ansat som underkirurg ved Frederiks hospital, hvor han i overkirurgens fraværelse eller sygdom skal forrette hans embede, hvortil han altsaa maa besidde den fornødne færdighed. Da han saaledes tror fra sit fags side at være værdig til adjunkturen, samt hvad de dertil fornødne humaniora angaar at være Giesemanns ligemand, siden han foruden at være student endog med bedre karakter til examen artium end denne, ved adskillige lejligheder som opponens har lagt sin styrke i det latinske sprog for dagen samt læser, skriver og taler engelsk,