591175998

1 anledning al de fra de øvrige 3 supplikanter ind­ komne ansøgninger, ytrer de: 1) at forordningen ikke befaler, men tillader collegium academicum paa professorernes forenede indstilling at antage en adjunkt iblandt reservekirurgerne af udmærket duelighed og talent; 2) at de holder adjunkturen saa meget vigtigere, som samme giver liaab om at ascendere til professor i kirurgi, hvorfor de ogsaa ønsker at besætte denne post med en mand ej alene af talenter og duelighed men og af beskeden­ hed og god moralsk karakter, og som redelig vilde medvirke til de studerendes gavn og akademiets ære; 3) at de tror, at Giescmann er i alle hen­ seender værdig til adjunkturen og den dermed forbundne ascension, da han foruden andre væsent­ lige fortjenester har ancienniteten for sig og er den eneste her i staden, som har kundskaber om den militære praktiske kirurgi, der er saa nød­ vendig for staten, og hvori han og som nævnt holder forelæsninger; 4) at de ikke leltelig kunde holde det raadeligt nogensinde a t antage mere end en adjunkt, da disse har liaab om ascension, og den lange tid, som sædvanlig vilde medgaa til 2 vakancer iblandt 3 kirurgiske professorer, lettelig kunde medfore saa betydelige forandringer i en mands forfatning, at de kunde geraadc staten, videnskaben og akademiet til største skade, •ej at tale om, a t akademiet ved aarlig at tabe 6 pCt. af det til dets underholdning tilstaaede1) kan be­ høve at spare det honorar, som vilde medgaa til endnu en adjunkt. — Disse grundsætninger for­ 1) Ved kancelliskrivelse ar 5. febr. 1791 afkortedes 6 pct. aarlig af de 780 rdl., der foruden gagerne var bevilget kirurgisk akadem i sam tidig med at lignende bestemmelser ramte fødselsstiftelsen, collegium mcdicum m. m.