591175998
Gicsemann ansættes med udsigt til at ascendere til professoratet. Schumacher liar i en særlig skrivelse sogt at gendrive akademiets bemærkninger om ham, men det spiller ingen synderlig rolle. Efter saaledes at have refereret alt dette be mærker kancelliet, at forordningen alene tillader akademiet at beskikke en eller to af de dueligste reservekirurger til adjuneti academiæ, hvoraf ustri dig synes at folge, at den, som ikke er, eller som har afladt at være reservekirurg, ej kan antages til denne post; at akademiet forhen og har været af samme mening, som det fremgaar af svaret paa Fengers tidligere ansøgning. Dette bestyrkes yder ligere ved akademiets skrivelse til Ilerholdt, som ovenfor er refereret. Denne ved forordningen fast satte og af akademiet hidtil antagne grundregel, tror man ikke lettelig at burde fravige, da saadant vilde betage reservekirurgerne det haab, som for ordningen giver d e in og i n g e n a n d e n til adjunkt, der dog er bestemt som en opmuntring for dem til indbyrdes a t kappes i Ilid, men sjældent vilde falde i deres lod, naar andre virkelige kirurg iske embedsmænd skulde kunne gøre dem deres ret dertil stridig. Kancelliet skulde derfor i at forelægge D. M. denne sag allerund. formene, at det bør forblive ved forordningens forskrift. Den 15. januar 1796 faldt den kgl. resolution: Efter de af det kirurgiske akademi anførte grunde vil Vi for denne gang dispensere samme fra den forskrift, som forordningen af 22. juni 1785 inde holder, at maatte vælge en adjunkt iblandt reserve- chirurgi. Som folge heraf blev Gieseinann altsaa valgt til adjunkt i januar 1796 og ikke, som Caroe angiver,
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker