591175998

Gicsemann ansættes med udsigt til at ascendere til professoratet. Schumacher liar i en særlig skrivelse sogt at gendrive akademiets bemærkninger om ham, men det spiller ingen synderlig rolle. Efter saaledes at have refereret alt dette be­ mærker kancelliet, at forordningen alene tillader akademiet at beskikke en eller to af de dueligste reservekirurger til adjuneti academiæ, hvoraf ustri­ dig synes at folge, at den, som ikke er, eller som har afladt at være reservekirurg, ej kan antages til denne post; at akademiet forhen og har været af samme mening, som det fremgaar af svaret paa Fengers tidligere ansøgning. Dette bestyrkes yder­ ligere ved akademiets skrivelse til Ilerholdt, som ovenfor er refereret. Denne ved forordningen fast­ satte og af akademiet hidtil antagne grundregel, tror man ikke lettelig at burde fravige, da saadant vilde betage reservekirurgerne det haab, som for­ ordningen giver d e in og i n g e n a n d e n til adjunkt, der dog er bestemt som en opmuntring for dem til indbyrdes a t kappes i Ilid, men sjældent vilde falde i deres lod, naar andre virkelige kirurg­ iske embedsmænd skulde kunne gøre dem deres ret dertil stridig. Kancelliet skulde derfor i at forelægge D. M. denne sag allerund. formene, at det bør forblive ved forordningens forskrift. Den 15. januar 1796 faldt den kgl. resolution: Efter de af det kirurgiske akademi anførte grunde vil Vi for denne gang dispensere samme fra den forskrift, som forordningen af 22. juni 1785 inde­ holder, at maatte vælge en adjunkt iblandt reserve- chirurgi. Som folge heraf blev Gieseinann altsaa valgt til adjunkt i januar 1796 og ikke, som Caroe angiver,