591175998

Schumacher havde imidlertid ikke blot været adjunkt, men tillige d e m o n s t r a t o r c lie m i æ,- og denne stilling søgtes ogsaa af en del, der nævnes Saxlorpli, hvilket formentlig er Frederik Saxiorph , Gicscmann og Bolleher. Denne sidste er formentlig prof. Nicolai Bollcher, der paa den tid holdt fore­ læsninger i fysik ved universitetet, hvor han havde været vikar for Kraizenstein. Da han søgte, skrev akademiet til ham 7. november 1795, at Schu­ macher vilde blive ved a t læse til foraaret 1796. Bollcher sogte saa kongen, hvilket maa synes os ret uforstaaeligt, da det ikke var kongen men akade­ miet, der besatte pladsen, men det synes dengang ikke at have været ualmindeligt, hvad der bl. a. fremgaar af de mange ansøgninger om adjunkturen. Akademiet valgte Ludvig Manthey, som tid­ ligere havde haft stillingen, og udnævnelsen da­ teredes 18. november 1795, men bestemmelsen om, at Schumacher skulde fortsætte sine fore­ læsninger til foraaret, maa være bleven opgivet, ti ved modet 25. november 1795 afleverede Schu­ macher til Manthey, som anmodedes om at begynde sine forelæsninger snarest muligt. 1 mødet 26. september 1798 oplæstes et brev fra Manthey, hvoraf fremgaar, at han havde faaet en paamindelse fra Winslow, der jo skulde føre til­ syn med bygningen, om at holde det kemiske laboratorium ryddeligt og i orden. I den anledning frasagde Manthey sig lektoratet. Man svarede ham imidlertid samme dag: »1 anledning af hr. pro­ fessorens skrivelse af 6. d. m. skulde man ikke er­ mangle at melde: at saa meget som akademiet paa den ene side ønsker, at dets kemiske laboratorium altid findes i den orden, at det kunde fremvises for fremmede, saa er man paa den anden side saa vel