591175998

scirrhosus inden i uterus. Thulstrup indfandt sig derimod ikke med noget præparat, og han maatte derfor mode 25. marts efter indkaldelse og und­ skyldte sin forsømmelse ved, a t han ikke havde kunnet faa kadaver, men blev erindret om for fremtiden kvartal iter at afgive præparater. Det hjalp ikke meget, for da reservekirurgerne 28. sep­ tember 1790 fremviste præparater, mødte Thul- sirup ikke, og der var heller ikke noget præparat fra ham, hvorfor man besluttede, at han skulde tilsiges til næste gang. Han modte da ogsaa ved det næste møde og undskyldte, at han i sidste sam­ ling ikke havde indstillet sig, da tilsigelsen forrige gang ved en fejltagelse af ham var misforstaaet. Han lovede iøvrigt med det første at producere nogle patologiske præparater — og dermed slap han aabenbart, skønt han havde været saa ube­ hagelig mod akademiet, da dette vilde have Giese- mann til adjunkt. Som gentagne gange berørt var v. Saldern, som var en stedsøn af stabskirurg Schmidt i hertug­ dømmerne, i lang tid syg af lungetuberkulose og rejste til Schweiz paa egen regning for sit helbred. Han fik lov til at blive staaende som reservekirurg, men tilsidst udlob hans orlov, og man bestemte at antage en anden reservekirurg, men inden dette var sket, dode han i september 1794. Man opslog da pladsen, og der kom ansøgninger fra Colsmann , Wisch, Frederik (?) Saxlorph, Sollerod, Slebuss og Skielderup. Akademiet valgte Colsmann, der for­ mentlig var en nevø af Callisens anden hustru og senere blev gift med Callisens datter. Colsmann var imidlertid ikke færdig med sine studeringer og tog først examen i 1797, og dette foranledigede en indsigelse fra kancelliet.