591175998

vanskeligheder, der bedst belyses ved, at Skielderup fandt sig foranlediget til at skrive til akademiet 11. november 1797: Da jeg i universitetets lektionskatalog er som pro- sektor anatomiæ anført for at holde forelæsninger, og hr. prof. Winslow ej alene har gjort mig opmærksom paa, men endogsaa overbevist mig om, at det var upassende for mig som reservekirurg, og at det endog kunde forstyrre akademiets selvstændighed, tager jeg mig den frihed, for ikke at tabe den gunst, akademiet hidindtil har bevist mig og for ikke at anses for den, der vil forstyrre orden, herved at forklare mig. Hr. etatsraad Saxtorph bad mig i sommer om, at jeg til vinteren vilde præparere for ham de betydeligste nerver, og i denne anledning proponerede han for mig over samme at holde et privatissimum, hvortil jeg svarede ja med vilkaar, dersom jeg faar tid; for .‘5—4 uger siden modte han mig paa gaden, gentog sin begæring og fik det samme svar, derpaa forlod han mig og sagde, idet han gik: saa tegner jeg det. Dette udtryk erindrer jeg nu og begriber, hvad han dermed vilde sige, men da faldt kata­ logen mig aldrig ind; jeg var altsaa, hvilket etatsraaden selv vil tilstaa, uvidende om anmeldelsen i katalogen. — lovrigt vil jeg love aldrig at holde forelæsninger ved anatomikammeret eller anden undervisning og i frem­ tiden at forekomme slige anmeldelser, ligesom jeg heller ikke skal eller er forbunden til at opfylde noget af det i universitetets lektionskatalog anmeldte, da jeg alene efter privat aftale har forbundet mig til i denne vinter at dis­ sekere til hr. etatsraadens forelæsninger uden at iagttage andre pligter, som fakultetet kunde paalægge en virkelig prosektor. — Forvisset om at akademiet ikke anser mig for umiddelbar aarsag til disse ubehageligheder, tor jeg haabe, at intet spor af uvillie imod mig bliver tilbage. Den næste dag sattes denne skrivelse i cirkula­ tion, og Winslow tilfojer: — alt hvad kan anfores i denne sag ses allerede af Skielderups brev, dog maa han endnu tilmelde, at han forrige aar var kommet til Winslow og fortalt ham, at Saxlorpli havde