591175998

Skielderup var uheldig med sine transaktioner i den tid, for det varede ikke længere end til 11. december s. a. altsaa kun 9 dage, inden han fandt sig foranlediget til igen at skrive til akademiet: Den 8. d. m. indfandt Bodendick sig paa akademiets dissektionsstue og behagede ved denne lejlighed i overværelse af en del personer at fortælle: at nogle studerende havde klaget over, at de ikke kunde komme til at dissekere, fordi de ikke betalte ham, og at han gjorde skæve øjne til dem, som ikke betalte ham. »Da nu saadant ifald det som gernings­ sag var rigtigt, maa anses fornærmeligt for akade­ miet, og det følgelig maa være samme magtpaa- liggende at se en slig sag nøjagtigt undersøgt, ligesom jeg paa min side heller ikke kan være lige­ gyldig ved et paasagn, hvorved min moralske karakter og mit forhold i H. M.’s tjeneste frem­ sættes paa en meget ufordelagtig maade, saa for­ mener jeg ærbødigst heri at finde anledning til at udbede mig: at collegium academicum vilde an­ mode hr. livkirurg Bodendick om bestemt at op­ give den eller de, som har tilladt sig a t forebringe 0venmeldte nærgaaende beskyldninger imod mig paa det, a t jeg derefter kan ved hjælp af lovene soge satisfaktion, som jeg efter omstændighederne maatte anse for passende«. Dette lod meget smukt, men i det næste mode, 13. december, hvor Winslow ogsaa forte protokollen, blev dette brev oplæst, — men der tilføjedes: Da reservekirurg Skielderup har holdt forelæsninger paa akademiets sektionsstue for penge og derved betaget pladsen for dem, som skulde dissekere, hvilket han ikke nægtede at have gjort, saa blev han 1 denne sag sin egen anklager. Derpaa blev Skielde­ rup kaldt ind, og det blev paalagt ham a) ikke at