591175998

docere eller holde forelæsninger i akademiets offent­ lige sektionsstue, hverken privat eller publiqve i de tider, nemlig fra 9—12 (saaledes som kataloget lyder), hvilke timer er bestemte til de publiqve dissektioner, da studiosi bliver vejledede der af Colsmann; ligeledes b) ej heller ikke i de timer, naar akademiets offentlige forelæsninger holdes, som ligeledes er anførte i kataloget, og endelig c) ej heller sildig om aftenen; hvilket han lovede i alle maader a t holde, ligeledes blev Colsmann kaldt ind, og det blev paalagt ham at observere de pligter, som var ham paalagt paa dissektionsstuen. I det hele faar man det indtryk, at der paa akademiet arbejdedes med stor energi og med stor lyst af reservekirurgerne, og man maa huske, at disse lidt mindre heldige hændelser findes be­ varede, netop fordi de er noget særligt. De to personer, som der blev anket over, blev begge to fremragende mænd, der kom til at spille en be­ tydelig rolle i Norges medicinske udvikling, og Colsmann, der havde ladet sig imponere af den ældre kammerat, skulde endog blive general­ direktør for kirurgien her. Endnu et spørgsmaal, som kom til a t angaa reservekirurgerne, skal omtales her, — det er akademiets forhold til jøder: Som bekendt var sporgsmaalet løst for universitetets vedkommende, da dc Meza fik lov til a t disputere1), men det kom ogsaa frem i akademiet, og det skyldtes omtrent samtidig to jøder, Fraenckel og Ilcnriqnes. Ved mødet 31. maj 1797 meddeltes, at kan­ celliet havde forlangt akademiets erklæring over

9 G. Norne: Jødernes kamp for adgangen til universitetet og den medicinske doktorgrad i Danmark. (Bibi. f. læger 1892.) 10