591175998

erindrer man om den kgl. resolution, »at det ej skal være ham til hinder i hans befordring, at han er jøde«. 7. maj 1802 udnævntes han derpaa til regimentskirurg. Inden vi forlader akademiets indre forhold i denne periode, skal kun bemærkes, at man i 1802 begyndte at drøfte planen om at bygge en sektions­ stue i en sidebygning. Der blev tegnet planer og lavet overslag, men sagen udsattes, da det for­ mentlig ikke har været muligt at skalle penge dertil. Som tidligere omtalt maatte kandidaterne til examen udarbejde en retsmedicinsk opgave, det saakaldte specimen, og dette maatte gøres paa akademiet, hvor de maatte forblive, til de var færdige, ligesom nu ved den skriftlige examen. I marts 1797 fik Winslow et anonymt brev, hvori forlangtes en varm stue, frokost og en retirade for dem, der dimitteres til at gøre specimen. Hvilket forlangende, paa frokosten nær, man besluttede for fremtiden at se opfyldt! Som en illustration til pengenes værdi paa den tid kan anføres, at gadevægteren, som fik 6 rdl. aarlig for at holde akademiets gadelygter tændte, i 1796 besværede sig over, a t han ej med disse 6 rdl. kan komme ud formedelst oliens dyrhed, og derfor anholder om et tillæg af 1 rdl.. Dette til­ stod man ham, saa a t han herefter for gadelygternes underholdning med olie og tænding m. m. nyder 7 rdl. aarlig! Til sammenligning hermed kan er­ indres om, at boden for første gang begaaet kvak- salveri efter forordningen 5. september 1794 var 20 rdl., og at dr. Gislesen f. ex. havde 40 rdl. om aaret som fattiglæge. Intet illustrerer pengenes værdi saa godt som