591175998

A k a d em i e t s f o r h o ld udadtil 1794— 1803. Man kunde tænke sig, at naar fakultetet saa stærkt havde kæmpet for at faa den kirurgiske læreanstalt lagt ind under universitetet og a t faa en lærd læge, en doctor medicinæ til generaldirektør, saa maatte der være nogle principielle punkter, paa hvilke man maatte ønske forandringer. Det vilde derfor være naturligt at vente, at hele akademiet vilde blive omordnet, og at opfattelsen af kirurgerne vilde blive anderledes, naar Callisen blev general­ direktør. Men der skete intet, tvertimod, det blev ved det gamle, og akademiet med Callisen i spidsen hævdede kirurgernes rettigheder ligesom tidligere, men ikke blot det, de udtalte sig endog gang paa gang for, at kirurgerne for befolkningen var langt vigtigere læger end medici. Og det var ikke blot akademiets egne elever, det sagde god for, men ogsaa for amfiteatrets. Dette fremgaar f. ex. af akademiets udtalelse i anledning af en klage fra doktor Gislesen over stadskirurg Lundt i Bragenæs, fordi han udøvede medicinsk praxis. I den anledning udtaler akade­ miet 26. marts 1799 til kancelliet, at Lundi er examineret ved theatrum anatomico-chirurgicum i 1785 og erklæret for en fornuftig, erfaren og til praxin skikket kirurg. »Bemeldte theatrum var vel i den tid ikke autoriseret til ex professo at