591175998

kan akademiet kun anse for en anomali, der strider mod forordningen, og da kirurgikatet saavel ved denne som ved de øvrige nævnte stiftelser nødvendig udkræver mænd med kirurgiske indsigter, saa kan der ikke være tvivl om, at akademiet alene er kompetent til at bedømme den dertil udfordrede duelighed, medens direktionen for fattigvæsenet ved et valg af den natur rimeligvis maa overlade sin valgret til den af samme formerede medicinal­ kommission, i hvilken den mening, som stadens fysikus tiltræder, i fornødent fald gør udslaget. Ganske vist har fattigvæsenet ret til a t antage hospitalslægerne, men det forhindrer ikke, at akademiets betænkning indhentes. Man anmoder nu om resolution paa, om man har ret i sin mening eller ej. — I det næste møde oplæste Bodendick en skrivelse, som han i denne sag havde sendt til kronprinsen. — Kancelliet sendte sagen til fattig­ væsenet og i august kom den igen til akademiet. Fattigvæsenets svar, og hvorledes det endelig gik, er ikke af interesse her, det, som det gælder, er at se akademiets argumenter for sin mening om kirurgernes overlegenhed og uundværlighed. Akade­ miet svarede i oktober, at naar man forlangte, at akademiet maatte udtale sig om ansættelse af kirurger, havde det ikke anden hensigt end det almindelige bedste og omsorg for de sammesteds værende elendige og fattige, ti i ethvert hospital kan mangfoldige omstændigheder møde, som udkræver hastig kirurgisk hjælp eller operation, og hvor det vilde være særdeles farligt for de syge, om den til­ stedeværende medicus først skulde søge hjælp hos en fraværende kirurg, hvilket ikke engang kan linde sted paa St. Hans hospital om natten, naar stadens porte er lukkede. I denne sammenhæng