591175998

Recitativ.

Kom, velgiorende Kunst, Som lindrer Livets Plager, Og skaber Smil Selv paa vaandefulde Leie; Her er det Sæde, Christian dig gav, Giør det til evig Tid berømt. Duet. Midt under Qual og Smerter Af takopfyldte Hierter Gaae tusind stille Bønner Fra Kummers blege Sønner For Ham, som stiftet dig — Og Himlen dem skal liøre,

Og Din Beskytter giøre Stor, glad og lykkelig.

Da capo.

Slulnings-Chor.

Naar Kundskabs Giands ei blot forlyster o. s. v. Kølpins tale, hvis titel er: De chirurgiæ re- centioris præ veteri præstantia et progressu, er paa latin, skønt der paa akademiet kun taltes dansk eller tysk; men Kølpin holdt i det hele meget af at vise, at han kunde latin, og det var sikkert en forfængeligheds sag for akademiet at vise, at man ikke stod tilbage for universitetet med hensyn til tidens lærde sprog, især da man endnu ikke havde faaet svar paa en ansøgning om at maatte kreere doctores chirurgiæ. Talen indeholder først en kort oversigt over den moderne kirurgis fortrin for den gamle og endelig en beskrivelse af bygningens ind­ retning og benyttelse. Naar jeg har antydet, at der maaske i talen dog er skjult en lille brod, saa er det, fordi han saa stærkt fremhæver de mange dristige nye operationer, som var kommet frem i løbet af 18. aarhundrede. Kølpin. optræder som den dristige kirurg og fremhæver det, medens hans