591175998

somhed og held i lians embedsførelse, hvorom i er­ klæringerne aldeles intet lindes anført. Denne skrivelse fra akademiet er fra 1802, og det viser sig altsaa, a t krigen havde i alt fald væsentlig del i at odelægge denne mand, idel priserne paa alt blev hoje, og han, der tillige var økonom ved sygehuset, fik en bestemt betaling pr. sygedag, som ikke forandredes under krigen, hvor­ til kom, at han maatte vente i aarevis paa sin betaling. Selvfølgelig havde akademiet ret i, at kirurgen ikke burde være økonom ved sygehuset — den dag i dag er det ikke sjældent, a t inspek­ toren ikke blot er inspektør men tillige økonom, en næsten lige saa stor fejl! Hvorledes det gik Gyrsting, ved jeg ikke, men han vedblev at leve i Skanderborg til sin dod 1820. Den anden kirurg, Johan Christian Ludvig Gier var født 1757 i Slesvig, havde bl. a. været ansat paa søkvæsthuset 1778—1780 under Callisen, og blev stadskirurg i Slagelse 1783 efter Gyrsting. Han omtales liere gange i akadeniets arkiv, bl. a. 1799, da han sogte om titel af garnisonskirurg. Akademiet, der anser ham for en meget habil mand, fraraader andragendet, »da man finder en militær karakter for fremmed for en civil betjening, og man ikke indser, at det kan være til fordel for hans sonner«. Dernæst er der ogsaa en lang sag om hans honorar for et kompliceret benbrud, meget lignende de refererede, og endelig kommer der i 1800 klage over ham. Akademiet udtaler i sin erklæring til kancelliet, a t det vel synes bevist, at Gier har været beskænket og i drukkenskab har været urolig, men at der dog ikke fattes omstændigheder, der taler til hans fordel. De Heste vidner udtrykker sig for ubestemt til, at deraf noget med fuldkommen