591175998

forseelses grad da vil kunne sættes i det sande lys. — Det hjalp ikke noget. Gier blev dømt fra sit embede, men det viste sig, at ogsaa hans forhen­ værende fysikus, den nuværende viceborgmester i København, Jens Bang, vilde støtte ham, for han sendte akademiet en ansøgning fra Gier om at faa pension. Akademiet gav hans ansøgning føl­ gende anbefaling: Saavel medens supplikanten var ansat ved søkvæsthuset, som da han siden erholdt det embede i Slagelse, fra hvilket han nu er dømt, har akademiet bestandig kendt ham som en ud­ mærket duelig kirurg og læge, og ej alene aldrig hørt nogen at fore klage over hans behandling, men endog hørt ham rose for hans duelighed og paapasselighed i hans embedsførelse. — Gier ved­ blev a t praktisere i Slagelse til sin død 1807. I 1799 kom der klage over, at en kirurg ikke havde villet følge med byfogden i Viborg for at syne eller hjælpe en paa hyens mark ihjelfrossen gaard- mand. I den anledning udtaler akademiet, at i det foreliggende tilfælde synes lægernes uvillighed til at følge med ikke at have haft nogen betydning, da den ihjelfrosne havde ligget 24 timer paa det sted, hvor han blev fundet, i meget stræng kulde, men man formener dog, at distriktskirurgerne i slige begivenheder, hvor ethvert omend usandsynligt forsøg bør saa hastigt som muligt anvendes, paa øvrighedens skriftlige rekvisition maa være for­ pligtede til strax at følge med, ligesom det ved reskript af 5. januar 1787 er dem befalet i hen­ seende til obduktionsforretninger, i hvilken hen­ seende distriktskirurgen kunde for sin her udviste vægring maaske fortjene en tilrettevisning; dog tror akademiet, at dr. Koefoed, der forst lovede at følge med, men siden gik over til kirurgens mening