591175998

og ikke fulgte med, inaa anses lige kupabel. — Dr. Kocfocd forlangte imidlertid retslig under­ søgelse af sit forhold, og ansøgningen herom kom til akademiet, som derved fik lejlighed til a t ud­ tale sig nærmere om spørgsmaalet. Man udvikler, at øvrighedens rekvisition ikke nødvendigvis maa komme fra amtmanden, men ogsaa kan komme fra andre justitsembedsmænd, da de ellers let vilde blive sinkede for meget. Det havde vist sig, at akademiets mening, a t der i det foreliggende til­ fælde intet liaab var om redning for manden, var rigtig, i det modsatte fald, som dr. Kocfocd antager, vilde lægernes vægring eller udeblivelse fra for­ retningen have været af mere betydelige følger, selv om man kun tager hensyn til den rigtige transport af legemet samt til muligheden af at kunne hurtigt anvende de tilbørlige hjælpemidler. Dr. Koefoeds to forskellige paategninger paa rekvi­ sitionen, da han først erklærede efter sin embeds­ pligt a t ville følge med, og derefter at han ikke fulgte med uden at anføre nogen vigtig grund for denne forandrede mening, har givet anledning til akademiets tidligere udtalelse om ham. Efter akademiets formening kan intet uden sygdom af­ holde en fysikus eller distriktskirurg fra strax at folge med rettens betjente i slige begivenheder. Det er desuden i almindelighed lægernes skæbne i den daglige udøvelse af deres pligter at udsætte sig for besværligheder og livsfare; disse er da fra en fysikus, distriktskirurg og enhver praktisk læge uadskillige og kan vel ej tjene til nogen undskyld­ ning, især da rettens betjente ved synsforretninger udsætter sig for samme besværligheder. Det synes ej heller rimeligt, a t kirurgens vægring ved at medfølge til synsforretningen kunde berettige fysi-