591175998

lais til at følge lians exempel, især da omstændig­ hederne ofte medfører, at ikkun en medicus eller en kirurg kan være tilstede. »Akademiet kender iovrigt dr. Koefoed som en mand af fortjeneste og duelighed. Hvorvidt ellers omstændighederne i denne sag kvalificerer sig til lovlig undersøgelse, eller om dr. Koefoed med grund kan vente, at kancelliet vilde tilkendegive ham dets bifald for hans i denne sag udviste iver, maa akademiet ind­ stille til hojbemeldte kollegium«. Denne sidste bemærkning lyder lidt spydig, hvad dog næppe er meningen, men forøvrigt kan den slags sager endnu forekomme. Omtrent samtidig med ovennævnte sag, frem­ kom der fra præsten Teilmann i Torstrup ved Ringsted en skrivelse i anledning af, at en mand i sognet havde hængt sig og en anden havde druknet sig, medens begge formentlig havde kunnet være reddede, hvis folk ikke ved fordomme havde ladet sig afskrække fra at komme dem til hjælp i rette tid. Han l'oreslaar derfor, 1) at det ved forordning skulde befales, at naboer og genboer burde, under vedborlig straf i vægrings tilfælde, ile en saadan ulykkelig til hjælp og redning uden at oppebie øvrighedens komme til en synsforretning, 2) at almuen maatte forpligtes til strax at melde det til præsten eller en anden fornuftig mand paa stedet, der kunde give god anførsel og opmuntre dem til deres pligts iagttagelse, 3) at det vilde være sær­ deles gavnligt at faa uddelt en kort tryk t vejledning. Med hensyn til dette sidste forslag henviser akade­ miet til dr. Mangors nylig udkomne underretning om redningsmidler for skindøde. Til disse forslag føjer akademiet 4) a t en passende opmuntrende belønning maatte gives dem, der havde vist sig