591175998

meget virksomme til hastigt at hjælpe et sligt ulykkeligt menneske, omendskønt redningen ikke lykkes, 5) at præsterne i almindelighed maatte soge ved passende lejligheder i oplysende taler nogle gange om aaret fra prækestolen at minde om det ene menneskes pligter mod det andet, især i slige ulykkelige begivenheder at udrydde fornævnte indgroede fordomme hos almuen, og endelig 6) at medens den almindelige hastige hjælp bliver anvendt, maatte, naar det kan ske, den nærmest i nabolaget sig opholdende læge (enten han er civil eller militær, og hvad enten han er ansat i et embede eller praktiserer) hentes dertil for at befordre den forulykkedes fuldkomne helbredelse, saa vidt muligt. Dette forslag forte ikke til noget, de første bestemmelser, men kun for Aarhus, kom i 1803 paa anden foranledning, og først 1819 kom forordningen angaaende forpligtelsen til at sørge for at frelse skindode og andre som er i livsfare. — At be­ nytte præsternes hjælp ved vejledning fra præke­ stolen var ikke noget ualmindeligt, jeg har saa- ledes andetsteds vist, hvorledes man søgte præ­ sternes hjælp ved bekæmpelse af fnat1). Ikke sjældent æskedes akademiets mening i invalidesager. Akademiet fordrede dog, at saadant skøn skulde være forlangt af kancelliet. Da saa- ledes en mand i 1796 var domt til at yde erstatning til en, han voldelig havde overfaldet, efter uvildige mænds skøn, valgte han de tre professorer ved akademiet og divisionskirurg Falkenthal og stævnede dem til at møde i akademiets maanedlige møde,

x) G. Norrie: En landeplage — fnat — for 100 aar siden. Ugeskr. f. læger 1900.