591175998

hvad de ogsaa gjorde, men da ingen af professo­ rerne havde givet deres minde til at deltage i skønnet, saa skrev de paa den indvarsling, som Callisen havde faaet: »Foranstaaende udmeldelse er os forkyndt, men vi kan ikke foretage denne forretning, medmindre vi dertil af vedkommende eollegio til det kirurgiske akademi skulde blive befalede«. Paa lignende maade gik det, da raad- mand og prokurator Bergmann i 1800 forlangte akademiets betænkning om, hvorvidt en mands død, der indtraf 11 uger, efter at han ved at blive overkørt havde brækket benet, kunde tilskrives benbrudet eller ikke. 1 den anledning skulde man ikke »ermangle« at udtale, at da den i slige til­ fælde saa nødvendige obduktionsforretning er for­ sømt, domsakten tilligemed undersøgelses- og vidne­ forhøret ikke er blevet os tilstillet, ej heller nogen sygehistorie har gelej det Deres forlangende, saa finder akademiet sig ikke i stand til at bedømme, om det loregaaede benbrud eller andre tilfældige omstændigheder har foranlediget den syges død. Og da akademiet ikke plejer at indlade sig i be­ svarelse af private spørgsmaal, saa vil det være fornødent, saafremt akademiets formening i denne sag maatte ønskes, at domsakterne, forhorene og sygehistorierne bevirkes sendte gennem vedkom­ mende kollegium til akademiets betænkning. — Denne praxis følges den dag i dag af retslægeraadet og er hjemlet i loven om sundhedsvæsenets central­ styrelse. I 1801 forlangte kancelliet akademiets betænk­ ning over et par rekruter, og besvarelsen er ganske i overensstemmelse med, hvad en moderne kassa­ tionskommission vilde erklære, kun at man dengang ikke havde Røntgenundersøgelser.