591175998

holdsregler derimod. Dette foranledigede den endnu gældende forordning af 5. september 1794, i livis første punkt det paalægges embedsmændene, især præsterne, »idelig og ved enhver given lejlighed at advare almuen om den uheld, de paadrager sig, der overlader sig til saadanne uvidende kvak­ salvere, samt oplyse dem om den skadelige ind­ bydelse, indeklemt luft i deres boliger, ureulighed i deres klæder og alt for megen salt spise har paa deres sundhed«. — Disse bestemmelser lyder aparte, men forordningen handlede ogsaa om at afværge smitsomme sygdomme. Blandt de kvaksalverisager og ansøgninger om delvis praxisret, som akademiet behandlede, er den udførligste en ansøgning fra brændevins­ brænder Hummelgaards Hustru fra København. Akademiets svar fra 1802 viser, hvor overmaade lidt verden er gaaet frem i de følgende 120 aar: folk tror den dag i dag paa ganske de samme taabeligheder som dengang, og det ikke alene uvidende folk, men endogsaa mennesker, der ellers er i besiddelse af betydelige kundskaber. Akademiet siger strax, at ansøgningen synes at være et sammen­ surium af urigtige og usandsynlige omstændigheder. Hendes faders lykkelige kure og operationer, som ingen anden kunde gøre i Braband, Hamborg og især Holland, hvor paa den tid de aller bedste læger i Europa fandtes, vilde formodentlig have sat ham i en anden stilling end den, hvori han døde fattig og ubekendt i Sæby. Den kundskab, som hun siger, at hendes fader i sit 105. aar overgav hende, kan ikke have bestaaet i andet end nogle recepter, som, selv om de kunde være gode i enkelte tilfælde, dog aldrig kunde være til nytte, naar de uden kundskab i Hæng anvendes ved alle sygdomme.