591175998

sit samtykke til indenlandske arkaners falholdelse og offentlige bekendtgørelse i aviserne, og man ingenlunde kan indse, at den blotte tænders ren- gørelse, naar den forrettes rigtigt (hvilket vel ikke kan nægtes collegii medici medlemmer kompetence til at bedømme) skulde mere kunne henregnes til kirurgisk operation end skægets afragning eller ligtornes afskæring, hvilke forretninger dog daglig udøves af personer, som akademiet hidtil ikke har troet sig beføjet at underkaste prøvelse, endskønt disse forretninger, især den sidste, udfordrer lige saa megen forsigtighed som tænders rengøring og derfor ogsaa kunde trækkes hen under kirurgiske operationer, saa vil det kgl. kancelli behageligst indse, at collegium medicum i at tillade Alberti at sælge sine tandmidler og blot at rengøre tænder, hverken kan anses for at have overtraadt et vel­ ordnet sundhedspolitis love eller at have gjort indgreb i kirurgisk akademis rettigheder, og at altsaa Alberti uden skade kan beholde den ham af collegio medico givne tilladelse. Herpaa svarede akademiet i en meget udførlig skrivelse 22. februar 1802, hvori det gendrev kol­ legiet paa alle punkter og bestemt hævdede, at kollegiet havde været ganske uberettiget til a t give Alberti nogen tilladelse, men detaillerne i svaret er af mindre betydning her, blot saa meget maa til­ føjes, a t Alberti maatte underkaste sig offentlig prøve paa akademiet, førend han kunde faa til­ ladelse til a t praktisere, og dette skete først i januar 1803, livorpaa han hk tilladelsen. Det interessante og vigtige ved denne sag er imidlertid, at kancelliet for at faa ende paa stridig­ hederne 9. april 1802 indstillede til kongen »om det ikke maatte findes gavnligt, at nogle af det