591175998

I de to aar, det tog, inden akademiets bygning- kunde indvies, havde kirurgerne imidlertid ikke ligget ledige, tvertimod tog de energisk fat og søgte a t sikre deres elever saa mange fordele som muligt. Drivfjedren i det hele var Kølpin. Allerede i november 1785 indgav man ansøgning til kongen om, at de kirurgiske studerende maatte blive delagtige i universitetets stipendier, for saa vidt de var studenter, idet man bad om, at de »maatte have adgang til universitetets beneficia, naar de var forsynede med de dertil fornødne reqvisita, saa og at de af lige bekvemhed og duelig­ hed med deres andre medstuderende maatte vorde delagtige i, hvad der enten af regeringen er skænket eller af private legeret til videnskabernes og de studerendes bedste, og ej bestemt til en videnskab mere end til en anden, samt i hvad der forhen egentlig for medici alene ved universitetet er be­ stemt, saasom Borchens collegium.« Universitetet stillede sig mærkelig velvilligt, ti pluraliteten i konsistorium satte igennem, at der svaredes, at naar studiosi chirurgiæ havde de re­ qvisita, som fundatores stipendiorum havde fore­ skrevet, kunde universitetet ikke have noget imod, a t samme derudi blev delagtige. Man gav sig derpaa til a t opregne, hvori disse reqvisita skulde bestaa, og det var: a) at stipendiaterne var pu- blice examinerede. og indskrevne ved universitetet, b) at de senere havde faaet 1. eller 2. karakter til examen philosophicum, og c) naar stipendiet var over 50 rdl. ligeledes til examen philologicuin. Universitetet haabede, at der ej vilde blive forundt nogen dispensation herfra. Forøvrigt havde uni­ versitetet kun l’aa stipendier, der specielt var be­ stemt for medicinere, nemlig kun 453 rdl., medens 2