591175998

Paa et punkt havde akademiet ikke held med sig og det tilmed paa et meget interessant punkt. Man søgte nemlig i november 1786 om tilladelse til at k r e e r e d o c t o r e s c h i r u r g i æ. Det var naturligvis Kølpin, der var drivfjedren, det var ham, der konciperede skrivelsen, som Hennings og alle de andre gav deres fulde tilslutning. Paa for- haand kunde man sige sig selv, at der ikke var megen sandsynlighed for al opnaa denne tilladelse, da doktorgraden fra gammel tid var et prærogativ for universitetet. Det har ikke ringe interesse i kulturhistorisk henseende at læse kirurgernes mo­ tivering af deres andragende, og at se, hvorledes de tænkte sig det udført i praksis, men det har paa den anden side ikke mindre interesse at se, hvad universiteterne svarede dertil, og hvorledes de for­ skellige instanser behandlede sagen. Det viser sig nu ovenikøbet, a t det medicinske fakultet afgav en erklæring, som det slet ikke kunde staa ved, hvorfor det maatte udarbejde en ny og efter al sandsynlighed underhaanden maatte ombytte de to skrivelser! Kirurgisk akademi skrev 8. november 1786: D. Iv. M. har det under 22. juni 1785 allern. behaget at oprette et kirurgisk akademi, og den i mange hen­ seender vigtige nytte, som denne indretning allerede har stiftet, og som herfra udbreder sig over chirurgi og medici, er altfor bekendt til at en vidtløftig beskrivelse herom bor af os nedlægges for D. K. M.’s fodder. Men, aller- naadigste konge! der findes endnu ved vor akademiske indretning en vigtig mangel, som siden opkomne om­ stændigheder har opdaget os: nemlig de studerende ved vort akademi unddrager sig alt for hastig vor under­ visning og medvirkning, da de meget lettere kan lade sig promovere til doctores medicinæ, end de ved vort akademi kan have den lykke at komme i en post, som hin ikkun nogenledes kunde være lig i ære og anseelse: herpaa har