591175998

duelige mænd og har gjort stor nytte for staten, end­ skønt det ingen rettighed har til at konferere nogen aka­ demisk grad. Maler-akademiet her og udenlands, militær- akademierne og andre deslige indretninger, livor de gives, udbreder lys og videnskab, og danner de ypperligste disciple, som langt kan overgaa i fortjeneste graduerede personer, og dog vilde vel ingen af dem paastaa at kreere doctores i deres videnskaber. Havde endelig det kirur­ giske akademi saadanne elever, som var litLerati og kunde fortjene denne distinktion, kunde de jo henvise dem til universitetet for i facultate medica at promoveres til medicinæ, eller om de hellere vilde, til chirurgiæ doctores. Finder de det passeligt, at rekommendere os værdige subjekter af deres skole til beneficia, hvorfor da ikke til at modtage graden? 6) Som vi haaber at have vist, at begæringen er i mange henseender stridende imod tingens natur, landets ære, universitetets og fakultetets privilegier og rettig­ heder, saa ser vi og ikke deri mindste nødvendighed til kirurgiens fremme. Studiosi chirurgiæ har mange flere tillokkelser til at dyrke deres videnskab end medicinæ studiosi deres. Medens de lærer deres kunst, er for dem ved regimenterne og amts-chirurgi her i byen megen lejlighed til at fortjene noget, som studiosi medicinæ ikke har. De kirurgiske betjeninger ved land- og sø-etaten er større af indkomster og mere end 3-dobbelte i tallet mod fysi- katerne i Danmark og Norge. Og hvad æren angaar, har chirurgi ved deres akademis stiftelse opnaaet alt, hvad de nu søger, efterat regimentskirurger har rang med doc­ tores medicinæ. Havde physici provincialcs denne rettig­ hed, blev der mange, som aldrig bekymrede sig om graden, ligesom nogle faa examinati uden graden praktiserer i medicinen. Vor endelige mening er derfor denne, at dersom doctores chirurgiæ skulde tilstedes, maatte 1) ingen dertil antages uden litterati, som forstod det latinske sprog og humaniora og var civcs academici. 2) Maatte de dertil legitimere sig ved en trykt inaugural-dissertation, skreven og forsvaret i det latinske sprog, som satte dog noget slags skranker for at aldeles ukyndige og ulærde ikke tilsneg sig denne værdighed. 3) Actus inauguralis maatte ogsaa ske i det latinske sprog, og 4) naar universitetets saavel som fakultetets rettigheder skulde være ubeskaarne,