591175998

tænkning i den henseende noget forandres — ti det tjener os ikke at paastaa en sag saa hæftig uden Grund. Kraizenslein mente ikke, man be­ høvede at rette noget i erklæringen, ti det kan supponeres, at denne efterretning endnu ej er kommen til os, og den forandrer og selv i sagen ej meget, ellers vilde erklæringen endnu længere opholdes. Saxiorph skriver: Jeg tror rigtig nok, at det maa være saaledes, nemlig at alle kirurger, som er oplærte i det Josephinske akademi kan promovere der, men derimod at alle provincial- og stadskirurger skal i folge den medfølgende in­ struktion for fakultetet i Wien promovere til doet. chir. ved fakultetet, ikke uden saa er, a t denne sidste anordning ophæver den forste — og da kunde vor erklæring let forandres og vise, at det dog i Wien før har været brug, a t chirurgi promoverte ved fakultetet. — Calliscn har i Gruners almanak for 1787 fundet, at kejseren har givet det medicinsk­ kirurgiske militære institut det privilegium at give til chirurgos i d e n n e s t i f t e l s e titlen af dr. cliir. efter foregaaende prøvelse. Kejseren har selv udnævnt Brambilla, Hunczowsky, Plenck og Gocpjcr til dr. chir. 1 den henseende burde vel forestillingen forandres, da denne almanak desuden i denne tid er læst af mange. Den ansøgte maade at kreere di-, chir. af vort akademi bliver dog uden exempel, 1) da de som kejseren har promoveret er alle litterati og kendt derfor, 2) strækker sig alene til instituttets kirurger og 3) instituttet selv er medico- chirurgica, har medici blandt dets lemmer og lærere og af dem bliver examinerede i medicin, hvilket alt er modsat hos os. — Tode mener, at man gør bedst i at. forandre betænkningen, saa at man slet ikke tager argument fra Wien, men fra