591175998
rigsarkivet sammen med alle de andre dokumenter1), der vedrører sagen undtagen konsistoriums ud talelse, som imidlertid lindes dels i konsistoriums arkiv og dels som afskrevet i danske kancellis suppliqveprotokol. Fakultetets erklæring kom til at lyde: 1) Hvor urigtigt det foregivende er, at medici be høver ringere tid til at forhverve sig indsigt og grundig hed i deres videnskab, end chirurgi i deres, viser saavel tingens natur, som erfarenhed, da vi liar haft mange ypperlige subjekter, som ved vort akademi i 5, 6 til 10 aar med stor flid har studeret, og er saavel i fædrelandet, som hos fremmede i agt og anseelse. De studiosi, som der klages over nylig at have forladt kirurgien, har i flere aar hos os frekventeret kollegier, og kan ingenlunde anses som frugter af den kirurgiske skole: ligesaa lidt vi har tænkt paa at lokke nogen af deres til os, saa lidt har vi forment nogen af vore at gaa over til dem og søge be fordring som kirurger, endskønt de virkelig var medicinæ studiosi, hvilket Mollers, Fengers og andres exempel viser, som fra medicinen er bievne chirurgiæ studiosi, og har taget tjeneste i den egenskab ved Frederiks hospital. 2) Hvad ellers akademiets forlangende angaar, at kreere doctores chirurgiæ, da formener vi, at det strider mod universitetets rettigheder, som saavel i vort, som i alle andre lande i den lærde verden, ved sin indstiftelse har faaet, og til den dag i dag ubeskaaret har beholdt enerettighed til at kreere doctores i alle tre fakulteter. Kongerne i Frankrig har vel stiftet en école de chirurgie, og indsat et fornødent antal professorer, men ikke til fornærmelse for universitetet i Paris tilstaaet det ret til at kreere doctores, men vel efter offentlig at have for svaret en trykt latinsk dissertation, magistros chirurgiæ, skønt alle mcm.bra aeademiæ chirurgicæ der er litterati, som vel vilde have vogtet sig for at begære, at dets lær linge eller disciple skulde blive doctores ved mindre prøve paa grundig lærdom end medicorum. Hverken i Holland, England eller Preussen, hvor denne videnskab mest blomstrer, ved vi exempler paa saadanne doctores. Og
1) Indlæg til oversekretærens brev af 18/ 12 1787.
Made with FlippingBook - Online Brochure Maker